En opgørelse fra Københavns Kommune over de 16 skoler i byen med flest tosprogede elever viser at de ti muslimske friskolers karaktergennemsnit i 2002-2006 ligger mellem 7,39 og 8,36, mens de seks folkeskoler i opgørelsen har et snit på mellem 7,18 og 7,29.
Søren Hegnby, som leder kontoret for integration i Børne- og kulturforvaltningen i København, peger på, at resultaterne kan skyldes, at den traditionelle progressive pædagogik i folkeskolen måske ikke passer til indvandrerbørnene.
Københavns integrationsminister mener til gengæld, at det er problematisk, at man overhovedet kan oprette friskoler, der primært henvender sig til indvandrere. Han mener, at disse skoler er et problem for integrationsprocessen.
Synspunkterne har givet anledning til en heftig debat i pressen i de senere dage. Debatten rører (mere…)
Aftaleforhandlingerne.
En ikke uvæsentlig detalje i det netop overståede valg er, at de partier, der op til valget lagt megen vægt på, at de offentligt ansattes lønninger skal øges betydeligt i forbindelse med forårets overenskomstforhandlinger, nu har flertal i folketinget. Det drejer sig om Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.
Helle Thorning-Schmidt står ifølge Politiken fast på, at de offentligt ansatte skal have bedre lønninger. Hun peger overfor statsministeren på, at der er flertal i Folketinget for at løfte lønningerne hos de offentligt ansatte.
Det er aftaleparterne og aftalepartene alene, der fordeler lønmidlerne i forbindelse med aftaleforhandlingerne, men det er meget positivt, at der tilsyneladende er politisk vilje til afsætte de fornødne midler til betydelige lønstigninger til de offentligt ansatte til foråret. Det er nok så spændende, om der er politisk mod til at bruge flertallet, så løfterne indfris.
På FSL´ s repræsentantskabsmøde i weekenden fremlagde Hovedbestyrelsen en resolution om læreruddannelse. Forslaget gav anledning til en meget spændende pædagogisk og skolepolitisk debat. Det var tydeligt at temaet fyldte meget i forsamlingen, og det var tydeligt, at der er behov for tid og rum til en bred pædagogisk og skolepolitisk debat i foreningen. Hovedbestyrelsen valgte at trække forslaget og gav tilsagn om, at organisere en sådan debat i kredsene i det kommende år.
Man kan roligt sige, at der også har været behov for en skolepolitisk debat i valgkampen. Den har bare ikke været der. Med undtagelse af den afsluttende partilederdebat på TV 2 i går har grundskolen på det nærmeste været usynlig i debatten. Det er overraskende i lyset af, at regeringen sammen med Socialdemokraterne i den forløbne periode har gennemført et folkeskoleforlig, der har været genstand massiv kritik af så at sige alle skolens brugere, ikke mindst lærernes faglige organisationer og ikke mindst på grund af elevplaner og nationale tests.
Der er behov for en grundig revision af seminarielæreruddannelsen. Der behov for at genåbne folkeskoleforliget, så skolen kommer til at bygge på den kompetente lærer og ikke på kontrol og tests.
Det må man håbe, at der kan skabes enighed om i den kommende folketing.
Godt valg.
I den forløbne valgperiode har Venstre, konservative og Socialdemokraterne indgået forlig om folkeskolen. Et forlig der indirekte påvirker de frie skoler. Forliget indeholder en række elementer, elevplaner for eksempel, som Danmarks Lærerforening vendte sig stærkt imod. Folkeskoleforliget er i det hele taget et udtryk for den stigende detailstyring af skolen, som har fundet sted i de senere år. Socialdemokraterne har i løbet af valgkampen givet udtryk for, at de ikke udelukker, at forliget genåbnes efter et valg. Det må fra lærerside opfattes som en positiv imødekommelse.
Repræsentantskabsmødet.
Undervisningsminister Bertel Haarder har desværre meldt afbud til repræsentantskabsmødet i år på grund af valget. Det er forståeligt, men ærgerligt ikke mindst i lyset af, at vi her kunne have haft lejlighed til at få en snak med ministeren om nogle af de problemstillinger, der presser sig på:
Lærernes status har i de senere år været stærkt for nedadgående ikke mindst fordi vi har oplevet en stor mistillid fra politikernes side til vores arbejde. En mistillid, der blandt andet er kommet til udtryk i en topstyring af skoleområdet, som ikke er set tidligere. En mistillid som giver sig udtryk i byger af love og regler der detailstyrer skolen og forvandler læreren fra at være selvstændig, professionel udøver af faget til at være en slags undervisningssergent.
Kontrollen kommer for eksempel til udtryk på efteruddannelsesområdet. Der er stort behov for efteruddannelse på frie grundskoler og efterskoler. Det er imidlertid et problem, at tilskuddene hertil i de senere år gives til meget specifikke og snævert beskreven formål i stedet for at være generelle tilskud, som skoleformen selv kan råde over. Konsekvensen er, at der ydes tilskud til efteruddannelse, som reelt ikke kan bruges. På grundskoleområdet har vi i de senere år måttet returnere tilskud til uddannelse af praktiklærere, fordi tilskuddet ikke kunne anvendes efter formålet.
Det samme sker efter al sandsynlighed med tilskuddet til diplomuddannelser i naturfag.
Frie Skolers Lærerforening har en målsætning om, at der skal være den kortest tænkelige afstand mellem medlemmer og den politiske ledelse. Vi ønsker åbenhed og dialog med dem der er enige, og med dem der ikke er enige. Nye løsninger opstår gennem dialog. 8.500 medlemmer kan ikke være enige om alt, men det er dialogen, der gør os klogere. Og forhåbentlig bedre.
Min tanke med denne blog er at bidrage til denne dialog. Den erstatter ikke, men er et supplement til den medlemskontakt, der allerede finder sted. Bloggen er ikke en formel vej til indflydelse, den erstatter ikke det traditionelle og vedtagne medlemsdemokrati.
Jeg skriver bloggen. Det er mine meninger, holdninger og oplevelser som formand for Frie Skolers Lærerforening, der kan læses.
Bloggen har ikke ét tema – men mange. Alligevel er det min forventning at OK 08 vil blive et stort og tilbagevendende tema i og med, at bloggen er planlagt til at køre parallelt med OK-forhandlingerne. Men også andre af foreningens højtprioriterede områder som fx arbejdsmiljø, ledelse, rådgivning, krisehjælp med mere vil finde vej til bloggen.
Bloggen er et forsøg på at skabe et nyt forum for dialog med medlemmerne, men den er også et forsøg med en ny kommunikationsform, og indtil nu er planen, at forsøget kører til det sidste pumktum er sat for OK O8.
