Valg
På FSL´ s repræsentantskabsmøde i weekenden fremlagde Hovedbestyrelsen en resolution om læreruddannelse. Forslaget gav anledning til en meget spændende pædagogisk og skolepolitisk debat. Det var tydeligt at temaet fyldte meget i forsamlingen, og det var tydeligt, at der er behov for tid og rum til en bred pædagogisk og skolepolitisk debat i foreningen. Hovedbestyrelsen valgte at trække forslaget og gav tilsagn om, at organisere en sådan debat i kredsene i det kommende år.
Man kan roligt sige, at der også har været behov for en skolepolitisk debat i valgkampen. Den har bare ikke været der. Med undtagelse af den afsluttende partilederdebat på TV 2 i går har grundskolen på det nærmeste været usynlig i debatten. Det er overraskende i lyset af, at regeringen sammen med Socialdemokraterne i den forløbne periode har gennemført et folkeskoleforlig, der har været genstand massiv kritik af så at sige alle skolens brugere, ikke mindst lærernes faglige organisationer og ikke mindst på grund af elevplaner og nationale tests.
Der er behov for en grundig revision af seminarielæreruddannelsen. Der behov for at genåbne folkeskoleforliget, så skolen kommer til at bygge på den kompetente lærer og ikke på kontrol og tests.
Det må man håbe, at der kan skabes enighed om i den kommende folketing.
Godt valg.

Ang. repræsentantskabsmøde og OK 2008.
Jeg talte med en kollega i dag, som er ansat på en folkeskole. To ting, som han sagde, interesserede mig.
1) I Køge kommune bliveer al overtid over 20 timer udbetalt med 300% – ikke som hos os med 150%.
2) Hvor der på min lønseddel står diverse tillæg, som kan fjernes, er der på hans lønseddel kun løn (som ikke kan reduceres) og U tillæg.
Her kunne jeg godt tænke mig parallellitet.
hilsen
Frank Lacey
Kommentar by Frank Lacey — 18. november 2007 @ 21:26
Kære Frank Lacey
Du spørger til nogle helt specifikke lønforhold i folkeskolen i Køge. Vi har undersøgt sagen og fået oplyst, at planlagt overtid honoreres med 150 %, mens tilfældigt opstået overtid honoreres med 325 kr. i timen inkl. pauser, varsling og andet. Dette for undervisning. For ikke-undervisning aflønnes med 280 kr. i timen. Disse to satser ligger meget tæt på 150 %, og der er således ikke nævneværdig forskel mellem folkeskolen i Køge og de frie skoler på dette punkt.
Du sammenligner også indholdet af lønsedler fra folkeskolen ift. lønsedler fra din skole. Du skriver, at lokale løntillæg på din skole ”kan fjernes”. Det kan de ikke. Et varigt løntillæg kræver enighed mellem ledelse og TR, hvis det skal reduceres, mens et tidsbegrænset løntillæg naturligvis udløber efter endt periode.
Det vigtige er: Har I nået folkeskolens lønniveau? Dette kan man finde ud af ved at bruge Finansministeriets officielle lønstatistik. Hvis ikke I har nået folkeskolens lønniveau, så ring eller mail til sekretariatet, der har værktøjer og rådgivning, der kan hjælpe dig frem mod målet.
Venlig hilsen
Arne
Kommentar by Arne — 20. november 2007 @ 12:01
I den sammenhæng kunne jeg godt ønske mig at overtid ud over 100timer (eller et andet timetal) blev honoreret bedre – det virker bisart at selv når man når 200timers overtid er det billigere for skolen at pålægge mig vikartimer frem for en ekstern vikar.
Venlig hilsen
Jonna
Kommentar by Jonna Skov — 22. november 2007 @ 19:56