19. februar 2008

Forlig på vores område

Filed under: Løn,OK08 — arne @ 14:52

12,8 procent er den samlede lønramme for de kommende tre år.
Det er resultatet af det overordnede forlig, der mandag blev indgået for ansatte på statens område, som de frie skoler hører under. Det er den største lønstigning i mange år, og der er tale om et rigtigt godt resultat.  De næste tre-fire uger gælder det de specielle forhandlinger på blandt andet vores område, hvor vi først og fremmest vil have fokus på et nyt lønsystem. Først, når vi er færdige med de forhandlinger, er det muligt at vurdere det samlede forlig for de frie skoler. Og herefter skal det til urafstemning blandt medlemmerne.

Arne Pedersen

Bookmark and Share

6 kommentarer »

  1. Ja, det lyder som et rigtigt fornuftigt forlig, nu er det spændende med de yderligere forhandlinger. Lige et spørgsmål fra et par arbejdende fædre med terminsdatoer i april og maj, gælder de 6 ugers barsel til fædrene fra den 1. april i år, for så er det svært at få armene ned?

    Kommentar by Jens Martin — 20. februar 2008 @ 22:39

  2. Kære Jens Martin.

    Ja, det er et fornuftigt forlig.
    Det træder i kraft 1. april 2008. Under forudsætning af, at forliget bliver tiltrådt.

    Med venlig hilsen

    Arne Pedersen

    Kommentar by Arne Pedersen — 22. februar 2008 @ 14:46

  3. Jeg hører så til dem, der ikke mener, at det er et fornuftigt forlig. Jeg har meldt mig ind i FSL for at bakke op til OK 2008, og så er vi blevet spist af med nogle få procent, der på ingen måde indhenter det vi er bagud.
    Et klart NEJ her fra, når der skal stemmes!

    Kommentar by Niels-Jørgen — 28. februar 2008 @ 23:56

  4. Jeg kan kun være enig med Niels-Jørgen, jeg mener heller ikke det er et fornuftigt forlig. Vi har ret meget der skal indhentes, hvis vi skal have en chance for at indhente det, så skal mere til.

    Kommentar by Kirstine Koldborg — 8. marts 2008 @ 22:23

  5. Det kan godt være det er et fornuftigt resultat, isoleret set. Men indhenter vi folkeskolelærernes løn med dette resultat? Et hovedkrav må være at vi får lukket løngabet, og hvis folkeskolelærerne stiger procentvis det samme som os, så er vi jo stadigvæk håbløst bagefter. Jeg har for nyligt set et indslag om frynsegoder i folkeskolen, hvad forhindrer fri- og efterskolelærerne i at flygte til folkeskolen? Det er fint med ånd og holdninger, men der skal jo brød på bordet.

    Kommentar by Preben Brunsgaard — 10. marts 2008 @ 12:47

  6. Jeg er ikke specielt imponeret. At vi får det samme som folkeskolelærerne er da vel ok – men vi er jo langt bagefter folkeskolen. Masser af week-end arbejde, arbejde på skæve tider – hvad får man for det? Det er godt nok de specielle aftaler der afgør min fremtid.

    Kommentar by John Ravn — 11. marts 2008 @ 17:49

RSS feed til kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

Skriv en kommentar