Der er i øjeblikket mangel på arbejdskraft i vores samfund, vi er få hænder. Derfor er det positivt, når der udfoldes bestræbelser på at gøre noget ved den situation. Det skete i forbindelse med forårets aftaleforhandlinger for eksempel ved forbedrede seniorordninger og ved aftalerne om plustid. I går fremkom arbejdsmarkedskommissionen med et oplæg, der har nøjagtig den samme intention: at øge beskæftigelsen og bedre de offentlige finanser. Oplægget er imidlertid ikke brugbart for seriøse efterfølgende forhandlinger. På dagpengeområdet skærpes kravene til at opnå dagpengeret, dagpengeperioden forkortes og der foreslås, at dagpenge for alle under 30 nedsættes. Forslagene vil have som konsekvens, at meget færre vælger at lade sig arbejdsløshedsforsikre, fleksibiliteten på arbejdsmarkedet undergraves. Et bredt dækkende arbejdsløshedsforsikringssystem er én af grundpillerne i den danske model. Arbejdsmarkedskommissionens forlag undergraver dette system.
Endnu værre er forslagene på efterlønsområdet. Her læges der op til at indfasningen af den forøgede efterløns- og pensionsalder fremrykkes 10 år til 2009. Det er stik imod de løfter regeringen afgav for bare et år siden. Man må håbe, at også regeringen opfatter denne del af oplægget som useriøst.
Arne Pedersen
Regeringen og hovedorganisationerne forhandler i øjeblikket om at nedsætte en lønkommission. Løftet om en lønkommission var afgørende for, at forårets konflikter kunne afsluttes. Der er imidlertid så mange dagsordner i spil i forbindelse med nedsættelse af en lønkommission fra organisationernes side, fra regeringens side og fra de politiske partiers side, at det er temmelig uklart hvilke konsekvenser en lønkommissions arbejde vil kunne få.
Det vil være nyttigt at få en seriøs drøftelse af de offentligt ansattes lønforhold, men det er samtidig vigtigt, at lønkommissionen ikke udvikler sig til at være et delvist alternativ til aftaleforhandlinger. Dem skal parterne nok klare selv. Det ligeledes vigtigt at fokus i kommissionens arbejde bliver løn og ikke alle mulige andre ideologiske temaer.
Det bliver meget spændene om, der kan opnås enighed om et kommissorium, ellers lever vi såmand nok videre også uden en lønkommission.
Arne Pedersen
13 nye frie grundskoler er startet i år, 15 er anmeldt til start i 2009. I løbet af de sidste 10 år er der kommet omkring 80 nye grundskoler. Over årene har fordelingen af elever, der går på frie skoler i forhold til elever, der går i folkeskolen varieret meget. I de seneste 25 år har friskoledelen været stigende af mange forskellige grunde.
Er der ved at være for mange frie skoler? Nej, det er der ikke. I hvert tilfælde ikke, så længe vi fastholder den danske friskolemodel.
Den danske friskolemodel baserer sig på, at der ydes et offentligt tilskud på omkring 75%. Skolerne er selvejende institutioner, som ikke må udvinde profit. Skolerne er et pædagogisk, holdningsmæssigt alternativ til folkeskolen. På den måde er de frie skoler og folkeskolen gode alternativer til hinanden, som kan virke til gensidig inspiration og udvikling.
For mange vil vi først blive, hvis de frie skoler skulle udvikle sig i retning af den svenske model. Her betaler staten 100 %, der må ikke opskrives forældrebidrag og skolerne drives som kommercielle virksomheder. Der må gerne udvindes profit. En udvikling af den karakter vil være ødelæggende for både de frie skoler og folkeskolen. Det bærende element vil være økonomi og ikke pædagogik.
Så længe vi undgår en sådan McDonaldisering af grundskolen er der ingen problemer i, at der kommer flere frie skoler.
Arne Pedersen
