Jan Andreasen skaber myter i stedet for løsninger
I Politikens debatspalter i weekenden kom det socialdemokratiske medlem af Københavns Borgerrepræsentation, Jan Andreasen, med et hårdt angreb mod de Frie Skoler. I Politiken i dag (onsdag) svarer jeg tilbage på hans kritik. Mit indlæg fra Politiken er neden for:
Venlig hilsen
Arne
Læserbrev: Jan Andreasen skaber myter i stedet for løsninger
Jan Andreasen, Socialdemokraternes uddannelsesordfører i Københavns Borgerrepræsentation, kan ikke fordrage de frie skoler (se læserbrev i Politiken søndag). Det er en ærlig sag, ikke mindst for en politiker, der jo lever af at have synspunkter, så han også kan blive valgt næste gang.
Problemet opstår, når man er så forhippet på at blive set og hørt, at man slår om sig med faktuelt forkerte påstande, og det gør Jan Andreasen. Stort set alt, hvad han skriver, er forkert.
Kære Jan Andreasen, tilskuddet til de frie skoler er ikke 85%, men 72% af gennemsnitsudgiften til et barn i folkeskolen. Du kan mene, at det er for meget, men det vil koste det offentlige rundt regnet en milliard ekstra, hvis de børn, som i dag går i private skoler, i stedet valgte folkeskolen (jf. undersøgelsen ”Det offentliges udgifter til de frie grundskoler”). Så de private skoler løser også en økonomisk opgave for Københavns Kommune. Desuden betaler forældre til børn i frie skoler skat som alle andre, og de har dermed vel også krav på, at skatten er med til at finansiere deres børns skolegang.
Du hævder, at de frie skoler ikke lever op til deres samfundsansvar og vender ryggen til integrationsopgaven. Det ganske passer ikke. Initiativet til det store københavnske prestigeprojekt ”Skoler på tværs” kom fra de frie skoler og deres organisationer. De frie skoler søgte og skaffede pengene til den store konference, der blev holdt. Men kommunen var ikke i stand til at finde tosprogede elever til de frie skoler, som stillede pladser til rådighed. Ikke et eneste barn blev henvist til de frie skoler fra kommunen. De få tosprogede børn, der blev optaget, fandt skolerne selv. Hvis du er så interesseret, var det så ikke en ide at sikre, at kommunen gjorde sit, inden du skælder ud på andre?
På landsplan går der procentvis lige så mange tosprogede i frie skoler som i kommunale skoler. Du hævder så, at eleverne er skævt fordelt på de frie skoler, der har mange muslimske skoler. Ja, men de er også skævt fordelt i kommuneskolerne. Der er københavnske kommuneskoler med over 90 procent tosprogede, og der er kommunale skoler inden for samme område med under en procent, viser en opgørelse fra din kommunes ungdomsforvaltning. Måske skulle du koncentrere dig om den udfordring, før du kaster dig over andres.
Samtidig skal jeg stilfærdigt pege på, er der heller ikke er synderlig forskel på forældrenes indtægt eller uddannelsesmæssige baggrund, når man sammenligner offentlige og private skoler. Forskellene inden for de private skolers rækker er større end forskellene mellem privat og offentlig skole (jf. undersøgelse fra Dansk Friskoleforening, se www.frieskoler.com).
Så der er ganske enkelt ikke belæg for, at de frie skoler ikke påtager sig en socialt ansvar.
Du nævner, at en katolsk skole på Nørrebro annoncerede med, at den ikke ville have flere muslimske elever. Der findes vist kun en katolsk skole på Nørrebro, nemlig Sankt Ansgar Skole (hvor halvdelen af eleverne er tosprogede). Skolen nægter, at den har haft en sådan annonce i avisen, og den avis, som ifølge dig offentliggjorde annoncen, kan heller ikke finde den. Hvor stammer dit citat fra?
I øvrigt kan jeg nævne, at den skole, du hænger ud, to dage før dit læserbrev stod i avisen deltog i en konference, som integrationsministeriet arrangerede, og her fortalte den katolske skole, hvor berigende det er at arbejde med muslimske og tosprogede elever.
Jan Andreasen, du underviser i samfundsfag og historie. Hvad ville du sige til dine elever, hvis de afleverede opgaver med den kvalitet, som dine indlæg har?
Og så helt overordnet. Det grundskolesystem, vi har her i landet, er enestående. Vi har en fremragende folkeskole, og vi har retten til, at forældre laver frie skoler med offentlig støtte. Den ret kan blandt andet bruges, hvis man har et andet religiøst, politisk eller pædagogisk syn på at lave skole, end flertallet har. På den måde er de grundtvig/koldske friskoler, de røde lilleskoler, de kristne skoler, de muslimske skoler opstået. Og på den måde har frie skoler og folkeskolen i over 150 år gensidigt og inspireret og udviklet hinanden. Jan Andreasen skulle tage en tur ud af rådhuset og se lidt på, hvad der foregår i virkeligheden. Prøv en gang at tage ud på nogle af de nye muslimske skoler i København og glæd dig over, hvordan der også her laves fremragende integrationsarbejde.
