ArnesBlog

Det er desværre temmelig usædvanligt, at pressen vælger at fokusere på de positive ting, der sker på de etniske friskoler. Det skete faktisk i torsdags den 22. oktober i Berlingske Tidende. Tre gode artikler peger på, at mange af de ting, der foregår på de frie etniske skoler kan bruges af folkeskolen i integrationsarbejdet.

»På mange måder ligner deres undervisning traditionel danske folkeskoleundervisning,« siger Søren Hegnby, kontorchef i Københavns Kommune i avisen.

Men samtidig peger Søren Hegnby på, at lærerne på de etniske friskoler har en mere snæver lærerrolle, hvor de har ro til at koncentrere sig om at undervise, men hvor det socialpædagogiske arbejde ikke fylder så meget som i folkeskolen.

De frie etniske skoler praktiserer en pædagogik, som måske ikke er udtryk for de mest moderne undervisningsformer, men det er en pædagogik, som er klar og tydelig, og som fungerer over for de grupper, som den retter sig imod.

Artiklerne er et meget fint eksempel på, de frie skoler og folkeskolen kan bruge hinanden udvikling af pædagogisk praksis.

Lidt ærgerligt måske, at skoleinspektør Lise Egholm, der selv udfører et fornemt integrationsarbejde, sætter den negative automatpilot i gang over for de frie skoler, og antyder at skoler snyder på vægten for at opnå gode resultater. Gad vidst, hvor hun har dokumentation for det synspunkt.

Venlig hilsen

Arne

Når der skal varmes op til aftaleforhandlinger, dukker der altid undersøgelse op, som fastslår, at lærere bruger overraskende lidt tid på at undervise børnene og meget tid på alt muligt andet. Sådan en undersøgelse udarbejdet af Rambøll  Management for Undervisningsministeriet blev da også formidlet af pressen i denne uge. Medierne tegner et billede af en hverdag, hvor lærerne underviser godt 14 timer om ugen.

Der skal imidlertid stor kreativitet og en del snilde til for at nå frem til et så lavt resultat. For selv om alle ved, at lærerne kun underviser i de 40 uger, hvor børnene  går i skole, fordeler Rambøll timerne ud over alle årets arbejdsuger. Simsalabim, så underviser lærerne 14 timer om ugen.

Et fantastisk regnestykke. Men vi underviser altså kun, når børnene går i skole. Problemet er, at læserne forestiller sig en skoleuge, hvor lærerne kun møder eleverne i 14 timer. Men sådan forholder det sig ikke. Regner man tallene om og fordeler dem på skoleugerne, viser det sig, at lærerne har over 22 lektioner med eleverne  – og det er pludselig noget helt andet. En lille ekstra grim detalje ved det billede, medierne tegner, er, at de også regner med det laveste tal, de kan finde. 14 timer er undervisning. Men medregner man ’Kontakt til elever og forældre’, ’Klasselærerfunktion’ og ’Møder med elever i vanskeligheder’ til, bliver tallet endnu højere.

Venlig hilsen

Arne Pedersen

I Politiken i tirsdags kom Jan Andreasen, socialdemokratisk medlem af Københavns Borgerrepræsentation, med nye beskyldninger mod de frie skoler. I dag er mit svar i Politikens debatspalter. Og du kan også læse det neden for.

Venlig hilsen

Arne

De frie skoler deltager i integrationsarbejdet

Kære Jan Andreasen
Et retorisk spørgsmål: Er det sandt eller ikke sandt, at frie skoler stillede pladser til rådighed for tosprogede elever i Københavns Kommune? Er det sandt eller ikke sandt, at kommunen ikke har udnyttet de tilbudte pladser?

Det er sandt.

Jan Andreasen (JA) – Socialdemokraternes uddannelsesordfører i Københavns Borgerrepræsentation – kan mene, at de frie skoler tilbyder for få pladser, men det ændrer stadig intet ved det afgørende: Pladserne er der, men kommunen udnytter dem ikke. Eller sagt på en anden måde: De frie skoler viser vilje til at løse samfundsmæssige problemer – problemet ligger et andet sted.
Det ville være passende, at JA som politiker brugte sin energi på at sikre, at pladserne faktisk udnyttes i stedet for at skælde ud på alle mulige andre over, at de ikke gør noget. Det ville være en god ide at JA løser sine egne problemer, før han overfalder andre og kræver, at de løser deres.

Man skal kende en mand på hans gerninger, ikke hans ord. Ordene, dem er der mange af her. Og de er billige.

JA efterlyser dialog og ønsker, at de frie skoler tager en større del af det sociale ansvar.

Det gør de i høj grad.  Den store konference om Skoler på X og Tværs blev til på initiativ fra Dansk Friskoleforenings to-sprogsgruppe. Gruppen, som siden blev suppleret med medlemmer fra Frie Grundskolers Fællesråd, opstod, fordi en række forældre på skolerne var bekymrede over, at de private skoler ikke afspejlede det omgivende samfund, og derfor henvendte de sig til Københavns Kommune for at indlede en dialog. De første henvendelser til forvaltningen gav intet resultat. Først da en forældre på en friskole kontaktede Ritt Bjerregaard direkte, skete der noget, og det førte til den store konference i BellaCentret. Initiativet kom med andre ord fra de frie skoler.

Ideen om, at de frie skoler kunne stille et antal pladser til rådighed for to-sprogede elever, som kommunen så betalte for, fik fuld støtte fra skoleorganisationerne (se Politiken 7. april 2007). De frie skolers repræsentanter bakkede op.Men Københavns Kommune var ikke i stand til at fylde de (få) pladser op, som skolerne tilbød.

Bordings Friskole fik – som den eneste skole – to elever som et led i projektet, men de skaffede dem selv. Kommunen gjorde det ikke. Nørrebro Lille Skole bad gentagne gange kommunen om at henvise tosprogede elever til skolen, og forvaltningen kom på besøg for at lave aftaler. Men kommunen kom ikke med elever. Der var ingen. Skolen rykkede forvaltningen året efter, uden resultat. Så de frie skoler har altså vist vilje til at bidrage til integrationsarbejdet.

Sankt Ansgars Skole, som i dag har 50 % tosprogede elever valgte i en periode ikke at optage flere muslimske elever. Skolen havde på det tidspunkt 70 muslimske elever ud af 330 elever. Skolen tilkendegav i Kristeligt Dagblad, at man var glad for de muslimske elever, men at beslutningen var truffet for at sikre skolens katolske værdigrundlag. Det er vel ikke urimeligt, at en katolsk skole har et katolsk værdigrundlag?
Skolen ønskede en kvote – altså nøjagtig det samme, som JA ønsker, når han taler varmt for Århus-modellen om at sprede tosprogede elever på kommunens skoler.

Tilskudsprocenten er ikke og har aldrig været 87,5 %. Tilskudsprocenten fastsættes hvert år i forbindelse med finansloven. Den er i øjeblikket på 75 % Ved den nuværende tilskudslovs vedtagelse blev procenten fastsat til 72 % af den regnskabsopgjorte udgift pr. elev i folkeskolen.  Procenten har varieret lidt fra år til år. Den har aldrig været over 75 %. JA kan mene, at tilskuddet er for højt, men friskoleforældre betaler altså også skat, og har vel som alle andre krav på offentlige tilskud til deres børns uddannelse.

Kære Jan Andreasen. De frie skoler bidrager i høj grad til at løse sociale problemer og integrationsproblemer. De frie skoler optager alle slags børn fra alle samfundslag, men det er altså også holdningsskoler: pædagogisk, religiøst, værdimæssigt. Det er sådan set hele ideen med frie skoler.

Vi vil hellere en gerne i dialog, men sådan en skaber du ikke ved at råbe hadsk i alle retninger.

Vi har begge to inviteret hinanden ud i den virkelige verden. Lad os mødes i den og få en snak.