26. oktober 2009

Vi skal lære af hinanden

Filed under: Ikke kategoriseret — arne @ 17:01

Det er desværre temmelig usædvanligt, at pressen vælger at fokusere på de positive ting, der sker på de etniske friskoler. Det skete faktisk i torsdags den 22. oktober i Berlingske Tidende. Tre gode artikler peger på, at mange af de ting, der foregår på de frie etniske skoler kan bruges af folkeskolen i integrationsarbejdet.

»På mange måder ligner deres undervisning traditionel danske folkeskoleundervisning,« siger Søren Hegnby, kontorchef i Københavns Kommune i avisen.

Men samtidig peger Søren Hegnby på, at lærerne på de etniske friskoler har en mere snæver lærerrolle, hvor de har ro til at koncentrere sig om at undervise, men hvor det socialpædagogiske arbejde ikke fylder så meget som i folkeskolen.

De frie etniske skoler praktiserer en pædagogik, som måske ikke er udtryk for de mest moderne undervisningsformer, men det er en pædagogik, som er klar og tydelig, og som fungerer over for de grupper, som den retter sig imod.

Artiklerne er et meget fint eksempel på, de frie skoler og folkeskolen kan bruge hinanden udvikling af pædagogisk praksis.

Lidt ærgerligt måske, at skoleinspektør Lise Egholm, der selv udfører et fornemt integrationsarbejde, sætter den negative automatpilot i gang over for de frie skoler, og antyder at skoler snyder på vægten for at opnå gode resultater. Gad vidst, hvor hun har dokumentation for det synspunkt.

Venlig hilsen

Arne

Bookmark and Share

Ingen kommentarer »

Endnu ingen kommentarer.

RSS feed til kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

Skriv en kommentar