2009 har været et godt år for foreningen. Vi har igen fået mange nye medlemmer. I forbindelse med optakten til overenskomstforhandlingerne har vi sat en række arbejdstidsforsøg i gang. I samme forbindelse er vi ved at opgøre lønstatistikkerne, så vi er klar til forårets medlemsdebatter om kravene til 2011.
Skolerne bliver udfordret af finanskrisen. Både i grundskolerne og efterskolerne mærker man, at økonomien trykker. Nogle skoler oplever vigende elevtilgang. Samtidig oprettes der mange nye skoler. Så der alt i alt er flere elever i de frie skoler end nogensinde før. Det er et lidt udfordrende paradoks.
Året har også været præget af en temmelig voldsom værdidebat om vores skoleform. Ikke mindst i perioden op til kommunalvalget. Det er ikke overraskende, at skoleformen bliver udfordret, når vi hele tiden vokser. Det bliver vores opgave, at argumentere for vores berettigelse og ikke mindst at vise i praksis, at de frie skoler et konstruktivt element i skoleverdenen.
Glædelig jul og godt nytår til alle medlemmer og samarbejdspartnere.
Venlig hilsen
Arne Pedersen
100 nye frie grundskoler – det er det forudseelige resultat, hvis politikerne – som forventet – lukker op mod 300 små folkeskoler i løbet af denne valgperiode. Men tøv lidt med at klappe. De mange nye frie skoler kan være en boomerang, som rammer os som fagforening og rammer sektoren. Kommunerne lukker skolerne, fordi de er små og urentable, og selv om forældrene får skolen til at løbe rundt, vil økonomien på den lille skole ofte være anstrengt.
Risikoen for os som fagforening kan blive, at skolerne presser løn- og arbejdstidsaftalerne for at få det hele til at hænge sammen. Risikoen for skoleformen ligger et andet sted. Sektoren har en udligningsordning, hvor tilskuddet til store og økonomisk stærke skoler reduceres for at støtte små og økonomisk svage skoler. En fin solidarisk ordning, men hvis mange små protestskoler forrykker balancen i sektoren, risikerer vi enten et opgør om udligningsordningen eller en situation med svag økonomi i både de store og små skoler.
Venlig hilsen
Arne
Skoleledere, forskere og kommunalpolitikere taler om, at op mod 300 folkeskoler lukkes i løbet af de næste fire år. Går det som vi plejer, svarer forældrene igen med at oprette 100 nye frie grundskoler. På sin vis er det jo en succeshistorie, men vores mål er ikke flere frie grundskoler. Vores mål er bedre frie skoler.
Frie skoler må ikke være fravalgsskoler – det skal være holdnings- og værdibaserede skolefællesskaber. Omvendt forstår jeg godt forældrene. Politikerne ønsker færre og større enheder, men det ønske deler forældrene ikke nødvendigvis, og derfor stemmer de med fødderne. De bruger deres frihed til at bevare en skole, som de mener fungerer godt. Forhåbentlig får det politikerne til at tænke sig om en ekstra gang, i stedet for hovedløst at lukke velfungerende lokale skoler.
Venlig hilsen
Arne
8. december offentliggjorde Politiken en undersøgelse, der viser, hvad vi sådan set godt var klar over på forhånd, at hver fjerde lærer er over 55 år. Med sådan en aldersprofil kan man imødese stor lærermangel i de kommende år. Der er kun to muligheder for at løse dette problem. De ældre lærere må motiveres til at blive på arbejdsmarkedet længere, end det er tilfældet nu. Og flere unge må motiveres til at blive lærere. Hvad det sidste angår, popper der er forskellige initiativer op. For eksempel kunne konservatorierne uddanne lærere, som er eksperter i musikundervisning eller som beskrevet i Jyllands-Posten 6. december, at Århus Universitet kunne uddanne lærere, som er eksperter i naturfag. Det er interessante overvejelser, løsningen er næppe diverse faglæreruddannelser. Vi har behov for en revideret læreruddannelse, der fokuserer i, at de unge bliver eksperter i at undervise.
