De to hovedhistorier i pressen i går var nyhederne om, at der var landet en ladning vejsalt på havnen i Grenå, og at der skulle afholdes forældremøde for mødre på Holbergskolen i København. Der kunne i høj grad have været brug for vejsaltet i København, for man har da sjældent oplevet politikere som ”Bambi på isen” i en grad, som det var tilfældet i forbindelse med forældremødet på Holbergskolen.
Som et led i arbejdet med at styrke integrationen, havde man på Holbergskolen i København besluttet at indbyde mødre til et ekstra forældremøde. Pointen er, at det kan være svært at få nogle af mødrene i tale, når der både deltager fædre og mødre i forældremøderne. Skolen prøver på denne måde at finde alternative veje til at løse et kompliceret problem.
Politikere vil naturligvis gerne genvælges, så de har brug for at profilere sig så meget som muligt. Men når partiernes toppolitikere begynder at gøre et alternativt forældremøde til et samfundsproblem, så gør de sig selv til et problem.
At politikerne latterliggør sig selv, det er ærgerligt for dem, men at de bringer hele folkestyret i et komisk skær, det er ærgerligt for os alle sammen.
Venlig hilsen
Arne Pedersen
I sin nytårstale bekendtgjorde statsministeren, at der skulle ske et 360 graders eftersyn af folkeskolen. Det stod ikke klart, hvad eftersynet gik ud på. Blandt lærere og ledere i skolen har der været udbredt skepsis om projektet, ikke mindst på baggrund af, at regeringen allerede har gennemført 30 lovændringer i folkeskolen i de seneste år.
Lærere og ledere føler behov for arbejdsro og ikke serier af nye reformer. I offentligheden har der været udbredt undren over projektet. I nytårstalen lancerer statsministeren test i anden klasse, som allerede eksisterer. I den forløbne uge argumenterer han for offentliggørelse af test, som både undervisningsministeren og det andet regeringsparti, i hvert tilfælde indtil for nylig, var imod. Ingen har med andre ord rigtig vidst, hvad det hele går ud på. Indtil i går. Her kunne undervisningsminister Bertel Haarder i Politiken oplyse, at man ikke må…:
“…undervurdere betydningen af at have fået en ny statsminister. Det er statsministeren, som sætter retningen for regeringen. Den aktuelle debat viser, at der er en stigende nuanceforskel i forbindelse med statsministerskiftet. I retning af, at nu vil vi gerne detailstyre mindre og lytte mere til praktikerne. Vise de offentligt ansatte tillid. Lytte, når de siger, at de bruger for meget tid på at registrere og for lidt tid på borgerne. Det vil vi gerne lytte til, men til gengæld vil vi være sikre på, at borgerne bliver mere tilfredse, og at børnene lærer mere. Det er en ny melodi, som nu udvikles i dialog med omverdenen.”
Så fik Bertel Haarder sat det på plads. Og det glæder vi os da meget til.
Venlig hilsen
Arne
