ArnesBlog

På overfladen virkede det harmløst, det oplæg, journalisten Lars Olsen holdt på Lilleskolernes årsmøde, men under det lurede en grim sandhed.  Et sandt dilemma, som truer og handlingslammer en vigtig del af den danske skoletradition.

Lars Olsen angreb de frie skoler for ikke at tage tilstrækkeligt socialt og etnisk ansvar. Skolerne er socialt og etnisk skæve, sagde han.

Skidt med tallene. Vi mener, at han bruger dem forkert, men hans synspunkt møder stor politisk velvilje, så vi må tage det alvorligt – uanset hvad Danmarks Statistik fortæller. Og Lars Olsens var klar i mælet: I må hellere gøre noget ved den sociale skævhed nu, for ellers kommer politikerne efter jer. I bliver straffet, hvis I ikke løfter en større del af de sociale byrder, sagde han.

Dilemmaet dukkede op, da Lars Olsen blev spurgt, hvordan det kan være, at Københavns Kommune ikke har fundet tosprogede elever til de frie skoler, der tilbyder pladser.  Lars Olsen undrede sig selv over det, og derfor havde han stillet spørgsmålet til en ledende embedsmand. Svaret lød: ”Vi vil jo ikke lige frem jage eleverne væk fra folkeskolen”. Med andre ord: Kommunen ønsker ikke, at der kommer flere elever på de frie skoler. Eller med Lars Olsens egne ord: Kommunen spillede ikke med. Se, det er i sandhed et dilemma: Politikerne giver de frie skoler politiske bøllebank, hvis de ikke tager flere svage elever. Og politikerne gør, hvad de kan for at forhindre, at de får det.

Et tydeligt dilemma, men ikke enestående. Det netop udsendte ’Københavnermanifest 2010’, som blandt andre Lars Olsen har skrevet under på, kræver flere tosprogede i de frie skoler. Men det kræver også, at medarbejderne i kommunens børnehaver arbejder aktivt for at sluse børnene over i den lokale folkeskole. Folkene bag det kritiserer, at offentlige tilskud gør de frie skoler så billige, at det er for let at vælge folkeskolen fra. Og de kritiserer, at forældrebetalingen udelukker socialt svage fra at vælge skolerne.

Det er den virkelige fare for de frie skoler: Politisk ambivalens.

Den største trussel mod de frie skoler er de politisk modsatrettede signaler, som sendes. I tager for få elever. I tager for mange. Lad os hjælpe jer med at få flere tosprogede. Det vil vi ikke. I er for billige. I er for dyre.
Det er faren: Politisk tvetungeri.

Og løsningen? Der findes kun en virkelig løsning på problemet: Lav en rigtig god og stærk folkeskole. En attraktiv folkeskole er den bedste garanti for, de, der vælger frie skoler, gør det af holdningsmæssige grunde.  Det er columbusægget.

Venlig hilsen

Arne

Der har på det seneste været forlydender i dagspressen om, at de offentlige aftaleforhandlinger muligvis bliver udsat et år. Det kan nu næppe lade sig gøre sådan bare at udsætte aftaleforhandlingerne.  Der vil så snarere være tale om en etårig minimalaftale, der så bliver efterfulgt af egentlige aftaleforhandlinger i 2012. Baggrunden for en eventuel ”udsættelse” er, at udviklingen i de såkaldte reguleringsordninger er så dystre, at der vil være meget få midler  at forhandle om i 2011. Der vil være fordele og ulemper forbundet med en sådan ”udsættelse”, men det skal slås helt fast, at der set fra vores side kun vil være ulemper, hvis en ”udsættelse” alene sker på det kommunale område. Det er i alles interesse, at stat og kommune indgår aftaler samtidigt.

Venlig hilsen
Arne Pedersen