ArnesBlog

Arbejdsgivere skal ikke straffe kvinder for at være kvinder. Det burde være indlysende, men det er det desværre ikke for alle. Derfor har FSL det seneste års tid ført en sag i Ligebehandlingsnævnet for to lærere, som blev fyret umiddelbart efter deres barselsorlov var slut. I sidste uge vandt vi sagen, og de to medlemmer blev hver tilkendt en erstatning på mere end en kvart million kroner (læs flere detaljer om sagen her).

I en perfekt verden var sagen aldrig opstået, men når nu vi agerer i den uperfekte version, så glæder jeg mig over sejren. Og jeg mener, at den tjener til at understrege et par pointer.

For det første: Det betaler sig at være medlem af en fagforening. Hvis du nogle gange står med brevet fra betalingsservice i hånden og skal minde dig selv om, hvorfor du betaler kontingent til FSL, så er det her et eksempel på, hvad du får. Ud over det konstante arbejde med at forbedre vilkårene for lærerne på frie grundskoler og efterskoler, er vi der for dig, hvis du bliver klemt af din arbejdsgiver, og vi kan føre sager med ressourcer og ekspertise, som de færreste selv besidder. Vi tager de principielle sager, som ikke bare hjælper den enkelte, men som sætter eksempler for arbejdsgiverne og derfor hjælper alle medlemmer til et bedre arbejdsliv.

For det andet: Vi skriver 2010, men det halter stadig med ligebehandlingen. Den her sag var ikke unik, og jeg møder jævnligt arbejdsgivere, som ganske enkelt ikke tager ligebehandlingen alvorligt. Det er svært at forstå, men det er virkeligheden. Vi vil fortsætte med at bekæmpe diskriminationen, når vi møder den. For der vil givetvis komme flere sager, men sejren i sidste uge var et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Venlig hilsen

Arne

Forklædt som interne politiske kommissærer, der ønsker at lede frafaldne kammerater i den socialdemokratiske flok på rette vej, gentager Jan Andreasen og Lars Olsen i Information 19. maj, deres fortælling om, at den frie skole vælter som en flodbølge ind over folkeskolen og dermed ødelægger velfærdsstaten og tolerancen i samfundet. Fortællingen bliver hverken mere sand eller mere sober af at blive fortalt i medie efter medie. Jeg skal blande mig uden om den interne socialdemokratiske debat, men jeg vil gerne føje nogle bemærkninger til fortællingen om de frie skoler.

Den danske grundskoletradition er mere end 150 år gammel. Den bygger på den tænkning, at vi skal have én stor fælles folkeskole, som skal afspejle flertallets syn på skole, og så skal der være mulighed for at diverse mindretal, der har et andet religiøst, pædagogisk eller politisk syn på det at lave skole, kan gøre det. Det er en fantastisk smuk og demokratisk skoletænkning. De frie skoler er lidt billigere for samfundet end folkeskolen. De frie skoler er lidt dyrere for forældrene end folkeskolen. Det er helt fair.

Tal er altid taknemmelige. De virker så sande på papir. Når Andreasen og Olsen bruger statistik, der tager udgangspunkt i livet da morfar var ung for to generationer siden, kan udviklingen virke ganske voldsom. Det forholder sig imidlertid således, at de frie grundskoler kun er vokset ubetydeligt i de sidste tyve år. Omkring 1990 underviste vi i de frie skoler cirka 11 % af børnene, i dag underviser vi godt 13%. I København er andelen stort set uændret i 10-15 år. Endnu mere væsentligt er det, at det ikke er samfundets højst uddannede og mest indflydelsesrige, der har deres børn i frie skoler, som Andreasen og Olsen hævder. Der foreligger talrige undersøgelser, som godtgør at forældre i de frie skoler og i folkeskolen tjener stort set det samme, har stort set samme uddannelser og bor stort set på samme måde. Det er ligeledes godtgjort, at de frie skoler har stort set lige så mange børn, der modtager specialundervisning, som folkeskolen har. Endelig har vi lige så mange tosprogede elever, som folkeskolen har.

Det er ganske enkelt ikke korrekt, at de frie skoler skaber skævhed i samfundet. Vi er en ligeværdig del af et flot grundskolesystem. Vi er med til at styrke demokratiet og fællesskabet. Samtidig ønsker vi også en stærk og velfungerende folkeskole. Det har hele samfundet brug for. Men det får man altså ikke ved at skyde på de frie skoler. Vi laver skole for dem, der vil noget andet end folkeskolen.

Styrk folkeskolen. Lav verdens bedste folkeskole. Lav jeres egen fortælling. I vil få vores fulde opbakning.

Venlig hilsen

Arne Pedersen

PS: En forkortet udgave af ovenstående indlæg var i dag (25/5)at finde på Informations debatsider.

I sin nytårstale bekendtgjorde statsministeren, at der skulle ske et 360 graders eftersyn af folkeskolen. Det stod ikke klart, hvad eftersynet gik ud på. Blandt lærere og ledere i skolen har der været udbredt skepsis om projektet, ikke mindst på baggrund af, at regeringen allerede har gennemført 30 lovændringer i folkeskolen i de seneste år.

Lærere og ledere føler behov for arbejdsro og ikke serier af nye reformer. I offentligheden har der været udbredt undren over projektet. I nytårstalen lancerer statsministeren test i anden klasse, som allerede eksisterer. I den forløbne uge argumenterer han for offentliggørelse af test, som både undervisningsministeren og det andet regeringsparti, i hvert tilfælde indtil for nylig, var imod. Ingen har med andre ord rigtig vidst, hvad det hele går ud på. Indtil i går. Her kunne undervisningsminister Bertel Haarder i Politiken oplyse, at man ikke må…:

“…undervurdere betydningen af at have fået en ny statsminister. Det er statsministeren, som sætter retningen for regeringen. Den aktuelle debat viser, at der er en stigende nuanceforskel i forbindelse med statsministerskiftet. I retning af, at nu vil vi gerne detailstyre mindre og lytte mere til praktikerne. Vise de offentligt ansatte tillid. Lytte, når de siger, at de bruger for meget tid på at registrere og for lidt tid på borgerne. Det vil vi gerne lytte til, men til gengæld vil vi være sikre på, at borgerne bliver mere tilfredse, og at børnene lærer mere. Det er en ny melodi, som nu udvikles i dialog med omverdenen.”

Så fik Bertel Haarder sat det på plads. Og det glæder vi os da meget til.

Venlig hilsen
Arne

I dag (onsdag d.18/11) har jeg et debatindlæg i Berlingske Tidende. Indlægget er foranlediget af nogle artikler i Berlingske Tidende i fredags, hvor der bliver lavet nogle falske koblinger mellem de frie skoler og problemerne i de københavnske folkeskoler. Jeg begynder indlægget på følgende vis:

“En vellykket behandling kræver en god diagnose, det ved lægerne. Og det burde politikerne huske på. Gode politiske løsninger kræver nemlig også, at man forstår problemet skarpt og klart.
Og når man – som i fredagens Berlingske Tidende – beskriver de frie skoler som årsagen til og løsningen på de problemer, som de københavnske skoler har i øjeblikket, er diagnosen så forkert, at behandlingen gør mere skade end gavn.

Lad det være sagt med det samme: Der er problemer i de københavnske skoler.

Det er korrekt, at de familier, som sender deres børn på frie skoler, er socialt bedre stillet end den gennemsnitlige folkeskolefamilie. Også på de frie skoler er vi opmærksomme på den tendens, og de frie skoler har tilbudt politikerne dialog og samarbejde.

Men den skævhed skyldes ikke de frie skoler, og den hverken kan eller skal løses af dem”.

Læs hele debatindlægget i Berlingske Tidende her.

Venlig hilsen
Arne

Så er det den tid igen. Fredag og lørdag i denne uge afholder vi FSL’s årlige repræsentantskabsmøde. Foreningens hjemmeside har spurgt til mine forventninger til mødet i et interview, som ligger på fsl.dk. Men du kan også høre det nedenfor.

I Politiken i tirsdags kom Jan Andreasen, socialdemokratisk medlem af Københavns Borgerrepræsentation, med nye beskyldninger mod de frie skoler. I dag er mit svar i Politikens debatspalter. Og du kan også læse det neden for.

Venlig hilsen

Arne

De frie skoler deltager i integrationsarbejdet

Kære Jan Andreasen
Et retorisk spørgsmål: Er det sandt eller ikke sandt, at frie skoler stillede pladser til rådighed for tosprogede elever i Københavns Kommune? Er det sandt eller ikke sandt, at kommunen ikke har udnyttet de tilbudte pladser?

Det er sandt.

Jan Andreasen (JA) – Socialdemokraternes uddannelsesordfører i Københavns Borgerrepræsentation – kan mene, at de frie skoler tilbyder for få pladser, men det ændrer stadig intet ved det afgørende: Pladserne er der, men kommunen udnytter dem ikke. Eller sagt på en anden måde: De frie skoler viser vilje til at løse samfundsmæssige problemer – problemet ligger et andet sted.
Det ville være passende, at JA som politiker brugte sin energi på at sikre, at pladserne faktisk udnyttes i stedet for at skælde ud på alle mulige andre over, at de ikke gør noget. Det ville være en god ide at JA løser sine egne problemer, før han overfalder andre og kræver, at de løser deres.

Man skal kende en mand på hans gerninger, ikke hans ord. Ordene, dem er der mange af her. Og de er billige.

JA efterlyser dialog og ønsker, at de frie skoler tager en større del af det sociale ansvar.

Det gør de i høj grad.  Den store konference om Skoler på X og Tværs blev til på initiativ fra Dansk Friskoleforenings to-sprogsgruppe. Gruppen, som siden blev suppleret med medlemmer fra Frie Grundskolers Fællesråd, opstod, fordi en række forældre på skolerne var bekymrede over, at de private skoler ikke afspejlede det omgivende samfund, og derfor henvendte de sig til Københavns Kommune for at indlede en dialog. De første henvendelser til forvaltningen gav intet resultat. Først da en forældre på en friskole kontaktede Ritt Bjerregaard direkte, skete der noget, og det førte til den store konference i BellaCentret. Initiativet kom med andre ord fra de frie skoler.

Ideen om, at de frie skoler kunne stille et antal pladser til rådighed for to-sprogede elever, som kommunen så betalte for, fik fuld støtte fra skoleorganisationerne (se Politiken 7. april 2007). De frie skolers repræsentanter bakkede op.Men Københavns Kommune var ikke i stand til at fylde de (få) pladser op, som skolerne tilbød.

Bordings Friskole fik – som den eneste skole – to elever som et led i projektet, men de skaffede dem selv. Kommunen gjorde det ikke. Nørrebro Lille Skole bad gentagne gange kommunen om at henvise tosprogede elever til skolen, og forvaltningen kom på besøg for at lave aftaler. Men kommunen kom ikke med elever. Der var ingen. Skolen rykkede forvaltningen året efter, uden resultat. Så de frie skoler har altså vist vilje til at bidrage til integrationsarbejdet.

Sankt Ansgars Skole, som i dag har 50 % tosprogede elever valgte i en periode ikke at optage flere muslimske elever. Skolen havde på det tidspunkt 70 muslimske elever ud af 330 elever. Skolen tilkendegav i Kristeligt Dagblad, at man var glad for de muslimske elever, men at beslutningen var truffet for at sikre skolens katolske værdigrundlag. Det er vel ikke urimeligt, at en katolsk skole har et katolsk værdigrundlag?
Skolen ønskede en kvote – altså nøjagtig det samme, som JA ønsker, når han taler varmt for Århus-modellen om at sprede tosprogede elever på kommunens skoler.

Tilskudsprocenten er ikke og har aldrig været 87,5 %. Tilskudsprocenten fastsættes hvert år i forbindelse med finansloven. Den er i øjeblikket på 75 % Ved den nuværende tilskudslovs vedtagelse blev procenten fastsat til 72 % af den regnskabsopgjorte udgift pr. elev i folkeskolen.  Procenten har varieret lidt fra år til år. Den har aldrig været over 75 %. JA kan mene, at tilskuddet er for højt, men friskoleforældre betaler altså også skat, og har vel som alle andre krav på offentlige tilskud til deres børns uddannelse.

Kære Jan Andreasen. De frie skoler bidrager i høj grad til at løse sociale problemer og integrationsproblemer. De frie skoler optager alle slags børn fra alle samfundslag, men det er altså også holdningsskoler: pædagogisk, religiøst, værdimæssigt. Det er sådan set hele ideen med frie skoler.

Vi vil hellere en gerne i dialog, men sådan en skaber du ikke ved at råbe hadsk i alle retninger.

Vi har begge to inviteret hinanden ud i den virkelige verden. Lad os mødes i den og få en snak.

I Politikens debatspalter i weekenden kom det socialdemokratiske medlem af Københavns Borgerrepræsentation, Jan Andreasen, med et hårdt angreb mod de Frie Skoler. I Politiken i dag (onsdag) svarer jeg tilbage på hans kritik. Mit indlæg fra Politiken er neden for:

Venlig hilsen

Arne

Læserbrev: Jan Andreasen skaber myter i stedet for løsninger

Jan Andreasen, Socialdemokraternes uddannelsesordfører i Københavns Borgerrepræsentation, kan ikke fordrage de frie skoler (se læserbrev i Politiken søndag). Det er en ærlig sag, ikke mindst for en politiker, der jo lever af at have synspunkter, så han også kan blive valgt næste gang.

Problemet opstår, når man er så forhippet på at blive set og hørt, at man slår om sig med faktuelt forkerte påstande, og det gør Jan Andreasen. Stort set alt, hvad han skriver, er forkert.

Kære Jan Andreasen, tilskuddet til de frie skoler er ikke 85%, men 72% af gennemsnitsudgiften til et barn i folkeskolen. Du kan mene, at det er for meget, men det vil koste det offentlige rundt regnet en milliard ekstra, hvis de børn, som i dag går i private skoler, i stedet valgte folkeskolen (jf. undersøgelsen ”Det offentliges udgifter til de frie grundskoler”). Så de private skoler løser også en økonomisk opgave for Københavns Kommune. Desuden betaler forældre til børn i frie skoler skat som alle andre, og de har dermed vel også krav på, at skatten er med til at finansiere deres børns skolegang.

Du hævder, at de frie skoler ikke lever op til deres samfundsansvar og vender ryggen til integrationsopgaven. Det ganske passer ikke. Initiativet til det store københavnske prestigeprojekt ”Skoler på tværs” kom fra de frie skoler og deres organisationer. De frie skoler søgte og skaffede pengene til den store konference, der blev holdt. Men kommunen var ikke i stand til at finde tosprogede elever til de frie skoler, som stillede pladser til rådighed. Ikke et eneste barn blev henvist til de frie skoler fra kommunen. De få tosprogede børn, der blev optaget, fandt skolerne selv. Hvis du er så interesseret, var det så ikke en ide at sikre, at kommunen gjorde sit, inden du skælder ud på andre? 

På landsplan går der procentvis lige så mange tosprogede i frie skoler som i kommunale skoler. Du hævder så, at eleverne er skævt fordelt på de frie skoler, der har mange muslimske skoler. Ja, men de er også skævt fordelt i kommuneskolerne. Der er københavnske kommuneskoler med over 90 procent tosprogede, og der er kommunale skoler inden for samme område med under en procent, viser en opgørelse fra din kommunes ungdomsforvaltning. Måske skulle du koncentrere dig om den udfordring, før du kaster dig over andres.

Samtidig skal jeg stilfærdigt pege på, er der heller ikke er synderlig forskel på forældrenes indtægt eller uddannelsesmæssige baggrund, når man sammenligner offentlige og private skoler. Forskellene inden for de private skolers rækker er større end forskellene mellem privat og offentlig skole (jf. undersøgelse fra Dansk Friskoleforening, se www.frieskoler.com).

Så der er ganske enkelt ikke belæg for, at de frie skoler ikke påtager sig en socialt ansvar.

Du nævner, at en katolsk skole på Nørrebro annoncerede med, at den ikke ville have flere muslimske elever. Der findes vist kun en katolsk skole på Nørrebro, nemlig Sankt Ansgar Skole (hvor halvdelen af eleverne er tosprogede). Skolen nægter, at den har haft en sådan annonce i avisen, og den avis, som ifølge dig offentliggjorde annoncen, kan heller ikke finde den. Hvor stammer dit citat fra?

I øvrigt kan jeg nævne, at den skole, du hænger ud, to dage før dit læserbrev stod i avisen deltog i en konference, som integrationsministeriet arrangerede, og her fortalte den katolske skole, hvor berigende det er at arbejde med muslimske og tosprogede elever.        

Jan Andreasen, du underviser i samfundsfag og historie. Hvad ville du sige til dine elever, hvis de afleverede opgaver med den kvalitet, som dine indlæg har?

Og så helt overordnet. Det grundskolesystem, vi har her i landet, er enestående. Vi har en fremragende folkeskole, og vi har retten til, at forældre laver frie skoler med offentlig støtte.  Den ret kan blandt andet bruges, hvis man har et andet religiøst, politisk eller pædagogisk syn på at lave skole, end flertallet har. På den måde er de grundtvig/koldske friskoler, de røde lilleskoler, de kristne skoler, de muslimske skoler opstået.  Og på den måde har frie skoler og folkeskolen i over 150 år gensidigt og inspireret og udviklet hinanden. Jan Andreasen skulle tage en tur ud af rådhuset og se lidt på, hvad der foregår i virkeligheden. Prøv en gang at tage ud på nogle af de nye muslimske skoler i København og glæd dig over, hvordan der også her laves fremragende integrationsarbejde.

Uddannelsespolitik udvikler sig mere og mere på tværs af landegrænser. Dansk uddannelsespolitik påvirkes i stadig stigende grad af internationale samarbejdsstrukturer, og det samme gør sig gældende på det fagpolitiske område. Vi har ikke i FSL tidligere engageret os i internationalt arbejde i noget særligt omfang. Især fordi, vi ikke har følt, at vi har haft de nødvendige ressourcer til det.

Men på det seneste Hovedbestyrelsesmøde traf vi beslutning om at søge optagelse i IE Education International og ETUCE, begge internationale organisationer for lærer- og uddannelsesorganisationer. Sammen med de øvrige danske underviserorganisationer ønsker vi på den måde at være med til at lægge et arbejde i internationalt uddannelsespolitik og international fagpolitik for lærere.

Venlig hilsen

Arne

I Politiken søndag gik Lene Espersen til angreb på muslimske friskoler. Hun udtalte blandt andet, at  det ”der foregår på en række af friskolerne, har ikke noget med Danmark at gøre”. Derudover gav hun udtryk for, at landets friskoler – herunder de arabiske og muslimske friskoler – skal under skærpet opsyn, at friskolelærere fremover skal leve op til de samme uddannelseskrav som lærere i folkeskolen, og at friskolerne skal have besøg af den lokale kommune mindst en gang om året for at sikre, at undervisningen i danske værdier bliver håndhævet.

Jeg er dybt uenig med Lene Espersen, og jeg synes, at hun bidrager til problemerne frem for at løse dem. Derfor satte jeg mig i søndags og skrev et åbent brev til hende, som i dag (18/8) kan læses på både Politikens og Jyllands-Postens debatsider. Og så kan du også læse det her:

Kære Lene Espersen.

Jeg har læst dine udtalelser i Politiken i søndags om muslimsk ekstremisme. Jeg kan ikke sige, at jeg er enig med dig. Og jeg synes, at du med dine udtalelser, gør dig selv til problemet og ikke til løsningen af de problemer, som du beskriver.

Det er selve demokratiets væsen, at der skal være frihed til at tro og mene andet end det, flertallet mener.  Vores skolesystem er et forbilledligt eksempel derpå. Vi har en 150 årig smuk tradition for, at vi ved siden af en god og velfungerende folkeskole har mulighed for at lave frie skoler, så de, der har et andet syn på tilværelsen, på skole og på pædagogik end flertallet, kan give deres børn en anderledes skolegang.

Den frie skoles pionerer for 150 år siden fik bøder og måtte gå i fængsel i kampen for retten til at lave fri skole. Også den gang var der i dele af samfundet en rædsel for, hvad den frie skoles forældre kunne finde på at putte ind i hovederne på børnene. Demokratiet vandt heldigvis. Folkeskolen og de frie skoler har siden med gensidig inspiration levet i harmoni med hinanden.

Selvfølgelig skal de muslimske friskoler, og alle andre frie skoler, rette sig efter landets love. Hvis ikke de gør det, så skal de lukkes. Så enkelt er det. Vi har allerede et godt og fintmasket tilsynssystem, som sikrer, at det der foregår på skolerne, lever op til gældende regler. Skal dette system forbedres, så lad os se på det. Det er der ingen i de frie, der vil protestere imod.  Jeg synes, at du skulle tage med mig ud og se, hvad der foregår på nogle af de skoler, som du sammenligner med Saudi-Arabien, i stedet for at råbe fra uvidenhedens tusmørke for et par mandaters skyld.

Ekstremisme af enhver art er en trussel for vores demokratiske samfund. Det er jeg helt enig med dig i. Men det er ikke den største trussel. Den største trussel er altid, når demokratiet bliver bange for sin egen skygge. Når demokratiet begynder at pille ved de basale frihedsrettigheder i en argumentation for at bevare friheden. Gør man det, så er man i fuld gang med at underminere det demokrati, man påstår, at man vil beskytte.

Og det er det du gør, ved at koble ekstremisme sammen med det at lave fri skole.

Med venlig hilsen

Arne Pedersen

Formand

Frie Skolers Lærerforening

Der er i øjeblikket mangel på arbejdskraft i vores samfund, vi er få hænder. Derfor er det positivt, når der udfoldes bestræbelser på at gøre noget ved den situation. Det skete i forbindelse med forårets aftaleforhandlinger for eksempel ved forbedrede seniorordninger og ved aftalerne om plustid. I går fremkom arbejdsmarkedskommissionen med et oplæg, der har nøjagtig den samme intention: at øge beskæftigelsen og bedre de offentlige finanser. Oplægget er imidlertid ikke brugbart for seriøse efterfølgende forhandlinger. På dagpengeområdet skærpes kravene til at opnå dagpengeret, dagpengeperioden forkortes og der foreslås, at dagpenge for alle under 30 nedsættes. Forslagene vil have som konsekvens, at meget færre vælger at lade sig arbejdsløshedsforsikre, fleksibiliteten på arbejdsmarkedet undergraves. Et bredt dækkende arbejdsløshedsforsikringssystem er én af grundpillerne i den danske model.  Arbejdsmarkedskommissionens forlag undergraver dette system.

Endnu værre er forslagene på efterlønsområdet. Her læges der op til at indfasningen af den forøgede efterløns- og pensionsalder fremrykkes 10 år til 2009. Det er stik imod de løfter regeringen afgav for bare et år siden. Man må håbe, at også regeringen opfatter denne del af oplægget som useriøst.

Arne Pedersen