Et folketingsvalg er et udtryk for det danske demokrati i praksis. Ligegyldigt hvilket resultat et folketingsvalg har, er valget en glædelig begivenhed. Udfaldet af folketingsvalget 2011 giver os, de frie skoler og de ansatte ved de frie skoler, forventninger, udfordringer og håb.
Det nye flertal i Folketinget bestående af Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti (SF), Socialdemokraterne og De radikale giver os berettigede forventninger om, at de urimelige tilskudsbeskæringer, vi blev pålagt i forbindelse med genopretningspakken sidste år, rulles tilbage. Det har alle fire partier givet udtryk for før og under valgkampen. Besparelserne var urimelige, fordi de pålagde os forholdsvis større nedskæringer end resten af uddannelsesområdet. Det kan have som konsekvens, at der udvikler sig en social skævhed i elevsammensætningen på de frie skoler, som faktisk ikke er der i øjeblikket.
Lige præcis den problemstilling har at gøre med de udfordringer, som sammensætningen af det nye folketing giver os. Med en socialdemokratisk ledet regering er der risiko for, at der vil blive arbejdet for, at der knyttes sociale betingelser til statstilskuddet til de frie skoler. Socialdemokraterne, Enhedslisten og til dels SF har givet udtryk for sådan et synspunkt. Til Friskolebladet siger den socialdemokratiske Christine Antorini: ”Vi vil gerne give økonomisk motivation til at tage flere elever, der har brug for for eksempel specialundervisning og tosprogsundervisning. Det kunne finansieres ved en lavere takst for almindelige elever og en lidt højere takst for elever, der har særlige behov”.
Der er masser af dokumentation for, at de frie skoler har forholdsvis lige så mange tosprogede elever, som folkeskolen og forholdsvis lige så mange elever, der kræver specialundervisning, som folkeskolen. Der er fra de frie skolers side flere gange taget konkrete tiltag til samarbejde om at tage endnu større ansvar i de store byer, hvor problemerne vedrørende elevsammensætningen er størst. Vi skal i de frie skoler deltage i løsningen af de sociale problemer. Det gør vi sådan set allerede i vidt omfang. Det er imidlertid afgørende, at det sker i dialog ad frivillighedens vej. Og villigheden er bestemt til stede.
Det nye folketings sammensætning giver imidlertid også stor grund til forhåbninger. Der er grund til håb om, at det nye folketings flertal i langt højere grad, end det har været tilfældet de sidste ti år, vil være præget af tillid til lærernes faglighed og professionalisme. Der er grund til håb om en langt højere grad af pædagogiske visioner og skoleudvikling frem for kontrol, test og fuldstændigt ødelæggende ranglister af skolerne.
Der er håb om, at der bliver betydeligt højere til loftet i skoledebatten.
Til lykke med valget.
Venlig hilsen
Arne Pedersen