En helt central del af regeringens udspil er en tilbagetrækningsreform, som indebærer meget store forringelser af efterlønsordningen. Efterlønsalderen hæves til 62 år i 2017. Perioden, hvor man kan få efterløn forkortes til tre år, og uanset hvornår man overgår til efterløn, vil pensionsformuen blive modregnet fuldt ud.  Man kan have mange holdninger til nødvendigheden af disse forringelser. Men ændringerne i efterlønsordningen efterlader mange mennesker i en uafklaret situation. Ordningen udhuler reelt arbejdsmarkedspensionerne. De aftalte ændringer gør det yderst vanskeligt for den enkelte at vurdere, om de med fordel kan være medlem af ordningen eller ej. Det er også yderst beklageligt, at der ikke i aftalen er relevante arbejdsmiljøtiltag, der gør det sundere at blive på arbejdsmarkedet. Og der er intet, der giver seniorer ret til uddannelse, så de kan holde kvalifikationerne ved lige.

Samlet set er reformen udtryk for sparepolitik i stedet for vækstpolitik. Det er ærgerligt.

Hvis ikke både skolerne og de ansatte tager problematikken om efteruddannelse alvorligt, så vil det være en tikkende bombe under vores skoleform.

Du kan læse mere om undersøgelsen, når første udgave af vores nye blad, Frie Skoler, udkommer i næste uge. 

Venlig hilsen

Arne

Undervisningsminister Bertel Haarder har desværre meldt afbud til repræsentantskabsmødet i år på grund af valget. Det er forståeligt, men ærgerligt ikke mindst i lyset af, at vi her kunne have haft lejlighed til at få en snak med ministeren om nogle af de problemstillinger, der presser sig på:

Lærernes status har i de senere år været stærkt for nedadgående ikke mindst fordi vi har oplevet en stor mistillid fra politikernes side til vores arbejde. En mistillid, der blandt andet er kommet til udtryk i en topstyring af skoleområdet, som ikke er set tidligere. En mistillid som giver sig udtryk i byger af love og regler der detailstyrer skolen og forvandler læreren fra at være selvstændig, professionel udøver af faget til at være en slags undervisningssergent.

Kontrollen kommer for eksempel til udtryk på efteruddannelsesområdet. Der er stort behov for efteruddannelse på frie grundskoler og efterskoler. Det er imidlertid et problem, at tilskuddene hertil i de senere år gives til meget specifikke og snævert beskreven formål i stedet for at være generelle tilskud, som skoleformen selv kan råde over. Konsekvensen er, at der ydes tilskud til efteruddannelse, som reelt ikke kan bruges. På grundskoleområdet har vi i de senere år måttet returnere tilskud til uddannelse af praktiklærere, fordi tilskuddet ikke kunne anvendes efter formålet.

Det samme sker efter al sandsynlighed med tilskuddet til diplomuddannelser i naturfag.