ArnesBlog

Hvis undervisningsministeren, som det fremgår af pressen, fjerner de planlagte besparelser for 2014 på efterskole- og grundskoleområdet, er det naturligvis meget glædeligt. Men der skal ikke herske tvivl om, at de tilbageblevne besparelser stadig er så voldsomme, at der vil være risiko for, at den brede elevsammensætning, der karakteriserer både efterskolerne og de frie grundskoler, forandres.

Hvis forældrebetalingerne til de frie skoler bliver så store, at ikke alle befolkningsgrupper har råd til at bruge skolerne, så forsvinder hele ideen med skoleformen. Så selvom en fjernelse af 2014-besparelserne er et skridt i den rigtige retning, kan vi desværre ikke læne os tilbage og lade som, at alt er godt. Men nyd nu efterårsferien alligevel.

Venlig hilsen

Arne

8. december offentliggjorde Politiken en undersøgelse, der viser, hvad vi sådan set godt var klar over på forhånd, at hver fjerde lærer er over 55 år. Med sådan en aldersprofil kan man imødese stor lærermangel i de kommende år. Der er kun to muligheder for at løse dette problem. De ældre lærere må motiveres til at blive på arbejdsmarkedet længere, end det er tilfældet nu. Og flere unge må motiveres til at blive lærere. Hvad det sidste angår, popper der er forskellige initiativer op. For eksempel kunne konservatorierne uddanne lærere, som er eksperter i musikundervisning eller som beskrevet i Jyllands-Posten 6. december, at Århus Universitet kunne uddanne lærere, som er eksperter i naturfag. Det er interessante overvejelser, løsningen er næppe diverse faglæreruddannelser. Vi har behov for en revideret læreruddannelse, der fokuserer i, at de unge bliver eksperter i at undervise.

Det er desværre temmelig usædvanligt, at pressen vælger at fokusere på de positive ting, der sker på de etniske friskoler. Det skete faktisk i torsdags den 22. oktober i Berlingske Tidende. Tre gode artikler peger på, at mange af de ting, der foregår på de frie etniske skoler kan bruges af folkeskolen i integrationsarbejdet.

»På mange måder ligner deres undervisning traditionel danske folkeskoleundervisning,« siger Søren Hegnby, kontorchef i Københavns Kommune i avisen.

Men samtidig peger Søren Hegnby på, at lærerne på de etniske friskoler har en mere snæver lærerrolle, hvor de har ro til at koncentrere sig om at undervise, men hvor det socialpædagogiske arbejde ikke fylder så meget som i folkeskolen.

De frie etniske skoler praktiserer en pædagogik, som måske ikke er udtryk for de mest moderne undervisningsformer, men det er en pædagogik, som er klar og tydelig, og som fungerer over for de grupper, som den retter sig imod.

Artiklerne er et meget fint eksempel på, de frie skoler og folkeskolen kan bruge hinanden udvikling af pædagogisk praksis.

Lidt ærgerligt måske, at skoleinspektør Lise Egholm, der selv udfører et fornemt integrationsarbejde, sætter den negative automatpilot i gang over for de frie skoler, og antyder at skoler snyder på vægten for at opnå gode resultater. Gad vidst, hvor hun har dokumentation for det synspunkt.

Venlig hilsen

Arne

Der er noget, der tyder på, at skolernes samarbejdsudvalg ikke fungerer, som man kunne ønske sig. Cirka halvdelen af de tillidsrepræsentanter, der bliver spurgt, svarer, at der så vidt de ved ikke er samarbejdsudvalg på deres skole. Heller ikke et organ, der beskæftiger sig med de opgaver, der normalt ligger i samarbejdsudvalgene. Hvis det er korrekt, er det problematisk.

Frie Skolers Lærerforening har derfor spurgt skoleorganisationerne, om vi sammen skal prøve at undersøge, hvordan samarbejdsudvalgene fungerer på skolerne, og om det er rigtigt, at de mange steder slet ikke er oprettet. Sådan en undersøgelse kunne medvirke til, at vi og skoleorganisationerne kunne give skoler og ansatte redskaber til at bruge samarbejdsudvalgene, som det er tænkt.

Venlig hilsen

Arne

Det længe ventede oplæg til skattereform blev i dag præsenteret på et pressemøde. Hovedintentionen er at nedsætte skatten på arbejde, dels for at motivere den enkelte til at arbejde mere, dels for at sætte gang i samfundsøkonomien ved et øget forbrug. Finansieringen af reformen skal ske ved grønne afgifter og ved nedsættelse af ligningsmæssige fradrag herunder fradrag for boliglån, fagforeningskontingent, a-kassebidrag og fradrag for efterlønsbidrag.
 Det foreslås, at fradraget for fagforeningskontingenter nedsættes fra 33% til 25%. Det gør i sig selv ikke fagforeningskontingentet væsentligt dyrere, men signalværdien er meget uheldig. Den danske model bygger på et velfungerende system, hvor organisationerne frivilligt kan indgå kollektive aftaler, der giver virksomhederne fleksibilitet og lønmodtagerne en vis sikkerhed. De faglige organisationer løser på denne og på mange andre måder for eksempel i forbindelse med arbejdsmiljø, vigtige samfundsopgaver, ligesom vi medvirker til at stabilt og velfungerende arbejdsmarked.
Nedsættelse af fradragsretten på faglige kontingenter svækker organisationerne, men det svækker i høj grad danske model og dermed det danske arbejdsmarked.

Arne Pedersen

13 nye frie grundskoler er startet i år, 15 er anmeldt til start i 2009. I løbet af de sidste 10 år er der kommet omkring 80 nye grundskoler. Over årene har fordelingen af elever, der går på frie skoler i forhold til elever, der går i folkeskolen varieret meget. I de seneste 25 år har friskoledelen været stigende af mange forskellige grunde.

Er der ved at være for mange frie skoler? Nej, det er der ikke. I hvert tilfælde ikke, så længe vi fastholder den danske friskolemodel.

Den danske friskolemodel baserer sig på, at der ydes et offentligt tilskud på omkring 75%. Skolerne er selvejende institutioner, som ikke må udvinde profit. Skolerne er et pædagogisk, holdningsmæssigt alternativ til folkeskolen. På den måde er de frie skoler og folkeskolen gode alternativer til hinanden, som kan virke til gensidig inspiration og udvikling.

For mange vil vi først blive, hvis de frie skoler skulle udvikle sig i retning af den svenske model. Her betaler staten 100 %, der må ikke opskrives forældrebidrag og skolerne drives som kommercielle virksomheder. Der må gerne udvindes profit. En udvikling af den karakter vil være ødelæggende for både de frie skoler og folkeskolen. Det bærende element vil være økonomi og ikke pædagogik.

Så længe vi undgår en sådan McDonaldisering af grundskolen er der ingen problemer i, at der kommer flere frie skoler.

Arne Pedersen

Det er lidt svært at kommentere de enkelte kommentarer til mit seneste indlæg, idet vi er midt i de specielle forhandlinger. Generelt kan det siges, at CFU aftalen er en god aftale i den forstand, at den udmønter de største lønstigninger for de statsansatte, herunder lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved de frie skoler. Det er naturligvis aldrig godt nok, men det er dog store lønstigninger, der sikrer en pæn reallønsudvikling. Vores særlige problem er paralleliteten til folkeskolen. Det er uantageligt, at lærerene ved de frie skoler har en ringere løn, end kollegerne i folkeskolen, og det er et stort problem for vores skoleform. Det bliver vanskeligt at rekruttere nye lærere. Hvem vil lave det samme arbejde for en ringere løn?

Det er imidlertid et problem, der kun kan løses ved en kombination af, at vi får en bedre decentral lønudvikling og ved et godt resultat ved de specielle forhandlinger. Skolerne har et kæmpeansvar for at decentral løn indtil videre ikke har fungeret efter hensigten.  Vi gør, hvad vi kan for at skaffe et godt forlig i løbet af weekenden. Vi skal have en ordentlig løn centralt, en ordentlig løn decentralt og en præcis plan for, hvordan vi sikrer parallelitet i fremtiden.

Arne Pedersen