Samtidig med de 65.000 børn er der omkring 2000 andre, der har deres første skoledag. Det er de nyuddannede lærere. Det er dem, der skal sørge for, at de 65.000 får et godt skoleliv. De 2000 nyuddannede lærere udgør kun 65 % af dem, der startede på læreruddannelsen. 35 % faldt fra undervejs. Det er et betydeligt større frafald, end for ti år siden. Går det som det plejer, vil mellem 15 og 20 procent af de 2000 nyuddannede lærere i løbet af få år, vælge at forlade lærergerningen og vælge et andet erhverv – hvis vi altså ikke bliver bedre til at passe på dem.

I løbet af de næste år kommer vi til at mangle flere tusinde lærere i skolen. Der vil være en risiko for, at en pæn den del af de 2000 nye lærere, der bliver i faget, kommer på førtidspension. Tal fra Lærernes Pension dokumenterer, at antallet af lærere på førtidspension er eksploderet. Tallet er på blot fem år steget fra 900 til mere end det dobbelte. Det er psykiske skader som depression og stress, der får tallet til at stige så voldsomt.

Der er mange grunde til, at ikke mindst nye lærere er under pres i disse år. Læreruddannelsen er ikke god nok. Den skal forbedres, så den tiltrækker langt flere, og så frafaldet mindskes. Læreruddannelsen skal gøres længere, og der skal ikke mindst ske forbedringer i praksisdelen, så de nye lærere ved, hvad det er for en virkelighed, de skal ud og undervise i. Der skal etableres bedre efteruddannelsestilbud, og så skal lovgiverne ikke mindst lade være med at spare uddannelsessystemet i stumper og stykker. Det er de lange politiske problemstillinger. Dem er der formentlig ingen, der forventer en løsning på inden for den første måned eller to.

Der er til gengæld al mulig grund til at forvente, at de 2000 nye læreres samarbejdspartnere: skoleledelserne, kollegerne og forældrene er opmærksomme på, at et godt afsæt i de første par måneder i arbejdslivet er forudsætningen for at få en tilfreds ansat, en velfungerende kollega og en dygtig lærer i mange år. Giv de nye lærere et ordentligt skema, luk dem ind i fællesskabet og vis overbærenhed. Kort sagt pas på de nye lærere i skolen. Så skal de til gengæld nok passe på de 65.000 børn og give dem et godt skoleliv. Til glæde for os alle sammen.

Venlig hilsen

Arne

PS: Ovenstående indlæg kunne i dag (4/8) også læses i Politikens spalter.

Den nye uddannelse blev i høj grad til for at give læreruddannelsen et fagligt løft. I lyset af, at ”vi klarer os dårligt i Pisa-undersøgelserne” i dansk, matematik og naturfag, blev disse fag obligatoriske og gjort til såkaldt ”store ” linjefag. Det er fornuftigt nok at gøre dansk og matematik til store obligatoriske fag, for det er skolens største fag, men det er ejendommeligt at gøre det for naturfags vedkommende. Det er et af de meget små fag i skolen.

Den nye læreruddannelse har ønsket at sætte stor fokus på fagligheden ikke mindst i enkelte store linjefag. Det har blandt andet haft som konsekvens, at mange af de ”små” fag – for eksempel musik og samfundsfag – kun udbydes ganske få steder, hvorfor der med stor sikkerhed vil være alt for få kompetente lærere i fagene.

Der er brug for en ambitiøs læreruddannelse af høj kvalitet både fagligt, pædagogisk og didaktisk. En sådan læreruddannelse bør være femårig. Problemet med den nuværende uddannelse er, at den nok er ambitiøs, men udførelsen er for ringe, og at den ikke lever op til sine egne ambitioner. Der ikke er tid nok i uddannelsen. Der er i særdeleshed for få timer med undervisere.

Venlig hilsen
Arne Pedersen

Der er i mine øjne ingen tvivl om, at den store overskrift på skoleområdet i dette år hverken handler om pædagogik, løn, arbejdstid eller læseprøver for den sags skyld. Den store overskrift er arbejdsmiljøet.

Vores allervigtigste opgave er at arbejde for at skabe skoler, der er gode at arbejde på for børn og ansatte. Vi skal have vendt udviklingen med et stigende antal tidlige pensioneringer, krisehjælp, manglende tilstrømning til læreruddannelsen og så videre. Vi skal have udviklet arbejdsmiljøet på skoleområdet, så skolerne bliver landets bedste arbejdspladser.
Det bør være ambitionen.
Godt nytår

Venlig hilsen
Arne

Et rigtig godt initiativ.

Arne Pedersen

Arne Pedersen

Er der ved at være for mange frie skoler? Nej, det er der ikke. I hvert tilfælde ikke, så længe vi fastholder den danske friskolemodel.

Den danske friskolemodel baserer sig på, at der ydes et offentligt tilskud på omkring 75%. Skolerne er selvejende institutioner, som ikke må udvinde profit. Skolerne er et pædagogisk, holdningsmæssigt alternativ til folkeskolen. På den måde er de frie skoler og folkeskolen gode alternativer til hinanden, som kan virke til gensidig inspiration og udvikling.

For mange vil vi først blive, hvis de frie skoler skulle udvikle sig i retning af den svenske model. Her betaler staten 100 %, der må ikke opskrives forældrebidrag og skolerne drives som kommercielle virksomheder. Der må gerne udvindes profit. En udvikling af den karakter vil være ødelæggende for både de frie skoler og folkeskolen. Det bærende element vil være økonomi og ikke pædagogik.

Så længe vi undgår en sådan McDonaldisering af grundskolen er der ingen problemer i, at der kommer flere frie skoler.

Arne Pedersen

Samtidige er det daglig læsning i pressen, at der arbejdes med forslag til alternative læreruddannelser både på Århus Universitet og på Københavns Universitet.

Vi må her i landet efterhånden have europarekord i nye læreruddannelser. Det er i sig selv ikke noget problem, for det er altid en god ting at gøre noget godt bedre. Problemet har bare været, at læreruddannelserne i de sidste mange år har været karakteriseret af grundlæggende problemer på grund af for hurtige løsninger og for mange besparelser. Der har været for mange lektioner, der skulle gennemføres ved selvstudium, der har været for stort ambitionsniveau med for mange linjefag på for kort tid, der har været problemer med at tilrettelægge ordentlige praktikforløb. Hertil kommer udsigten til at læreruddannelsen ender brat uden de store muligheder for overbygningsuddannelser.

Alt sammen har medvirket til at lærerfaget har mistet status, og de unge enten falder fra lærerstudiet undervejs eller helt fravælger studiet.

Der er behov for en helt ny læreruddannelse gerne over fem år og på universitetsniveau, og der er behov for at satse massivt på efteruddannelse af de allerede uddannede lærere.

Man kan roligt sige, at der også har været behov for en skolepolitisk debat i valgkampen. Den har bare ikke været der. Med undtagelse af den afsluttende partilederdebat på TV 2 i går har grundskolen på det nærmeste været usynlig i debatten. Det er overraskende i lyset af, at regeringen sammen med Socialdemokraterne i den forløbne periode har gennemført et folkeskoleforlig, der har været genstand massiv kritik af så at sige alle skolens brugere, ikke mindst lærernes faglige organisationer og ikke mindst på grund af elevplaner og nationale tests.

Der er behov for en grundig revision af seminarielæreruddannelsen. Der behov for at genåbne folkeskoleforliget, så skolen kommer til at bygge på den kompetente lærer og ikke på kontrol og tests.

Det må man håbe, at der kan skabes enighed om i den kommende folketing.

Godt valg.