12,8 procent er den samlede lønramme for de kommende tre år.
Det er resultatet af det overordnede forlig, der mandag blev indgået for ansatte på statens område, som de frie skoler hører under. Det er den største lønstigning i mange år, og der er tale om et rigtigt godt resultat. De næste tre-fire uger gælder det de specielle forhandlinger på blandt andet vores område, hvor vi først og fremmest vil have fokus på et nyt lønsystem. Først, når vi er færdige med de forhandlinger, er det muligt at vurdere det samlede forlig for de frie skoler. Og herefter skal det til urafstemning blandt medlemmerne.
Arne Pedersen
Som en del af finansloven er offentlige institutioner pålagt en “tvungen opsparing” på én procent. Denne besparelse rammer såvel efterskoler som frie grundskoler. Den samlede besparelse på finansloven er på i alt én milliard kroner, altså nærmest en symbolsk stramning. Den reelle hensigt med besparelsen en uden tvivl at sende forhandlingerne ved de verserende aftaleforhandlinger et vink med en vognstang om at holde igen på lønstigningerne. Den samme regering, der nu lægger op til tilbageholdenhed på det offentlige område indgik for få måneder siden trepartsaftaler med henblik på at fastholde og rekruttere kvalificeret arbejdskraft til det offentlige arbejdsmarked. Når aftalerne nu skal udmøntes skal der pludselig udvises løntilbageholdenhed.
Det er dels igen helt utidig indblanding i aftaleforhandlingerne fra politisk side, og det er dels useriøst, at man om efteråret tilkendegiver, at landets økonomi er fremragende, at der er råd til store skattelettelser, at der skal afsættes midler til de offentligt ansatte, når man om foråret vender på en tallerken og regner med at de samme offentligt ansatte vil betale for det, der tilsyneladende var tomme valgløfter.
Vi kan købe hele verden, sagde den forrige finansminister. Det mener den nuværende vist knap, der er råd til. Mindre kan også gøre det, vi vil bare have en anstændig løn, der sikrer kvalificeret arbejdskraft på daginstitutioner, hospitaler og skoler.
Arne Pedersen
Aftaleforhandlingerne er i gang. De første forhandlingsmøder har været afholdt. Foreningens absolutte hovedkrav er en forbedring af lønsystemet. Vi stiller også krav om en anden arbejdstidsaftale, en såkaldt arbejdstidsaftale, der blandt andet skal sætte et maksimum på undervisningsforpligtelsen på grundskolerne og et maksimum på undervisningsforpligtelsen/tilsynsforpligtelsen på efterskolerne. På mange af grundskolerne har der siden 1993 været tradition for at indgå lokale akkordaftaler om arbejdstiden af et omfang, så man reelt har haft professionsaftaler. Derfor har en del i debatterne op til aftaleforhandlingerne stillet spørgsmålstegn ved, hvorfor det skulle være nødvendigt at lave en central professionsaftale. Foreningen har netop gennemført en undersøgelse blandt tillidsrepræsentanterne, hvor vi har undersøgt, hvordan arbejdstidsaftalen anvendes ude på skolerne. Her kan vi konstatere, at 80% af tillidsrepræsentanterne på grundskolerne svarer, at man har det, der svarer til en professionsaftale. Vi kan imidlertid også konstatere, at undervisningstimetallet på grundskoler er steget med 37 timer eller 49 lektioner i gennemsnit pr. lærer siden 2003. Det betyder, at der er betydeligt mindre tid pr. lektion at forberede sig i, og det betyder, at der afsættes færre ressourcer pr. lejrskoledag, at der er færre timer til efteruddannelse og at der i det hele taget er færre timer til øvrige opgaver ud over undervisning og forberedelse. Den udvikling medvirker til nedslidning og stress, og børnene får en ringere undervisning. Derfor skal vi have en aftale, der sætter et loft på undervisningstimetallet.
Venlig hilsen Arne Pedersen
Forud for valget stod politikerne i kø for at love de offentligt ansatte klækkelige lønforbedringer.
Forud for valget bevilgede regeringen 10 milliarder kroner i skattelettelser. Da de økonomiske vismænd i den forbindelse manede til forsigtighed, erklærede statsministeren, at så måtte økonomerne skrive lærebøgerne om.
Efter valget fremtryller de selv samme politikere fem milliarder kroner til de offentligt ansatte, som vi ville have fået under alle omstændigheder, og kalder det indfrielse af valgløfter. Statsmisteren siger med klar adresse til de offentligt ansatte i sin nytårstale, at ”Ingen har glæde af at stille for store krav”. Politikernes adfærd er både forargelig og utroværdig, men hvad værre er, så underminerer sådanne populistiske tiltag ”den danske model”, som er hele grundlaget det stabile og velfungerende arbejdsmarked, vi har haft i mange år. Politikerne skal holde fingrene fra aftaleforhandlingerne og respektere arbejdsmarkedet parter, ellers vil der være stor risiko for et langt mere ustabilt arbejdsmarked i fremtiden.
Torsdag 10. januar starter de specielle forhandlinger for de ansatte på de frie skoler. Disse forhandlinger vil i de kommende to måneder forløbe parallelt med CFU-forhandlingerne for alle staten ansatte. Målet med CFU-forhandlingerne er en betydelig højere løn for de offentligt ansatte. Målet for vore specielle forhandlinger er et velfungerende lønsystem på de frie skoler.
Søren Seeberg Sørensen, TR på Forældreskolen i Århus, efterspørger i en kommentar her på bloggen min holdning til Regeringens udmelding om at den har fundet 5,1 milliarder kroner til de offentlige ansatte over de næste tre år. Den kommer her:
Regeringen besluttede i tirsdags at fremrykke 1,7 mia. kroner til de offentligt ansatte over hvert af de tre kommende år. Pengene kommer ifølge Finansministeriet fra de penge man skulle have reguleret med i overenskomstperioden. Det vil med andre ord sige, at det er penge de offentligt ansatte ville have fået under alle omstændigheder. Nu kommer de bare tidligere end forventet.
Beslutningen er et politisk kunstgreb, der giver Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti mulighed for at give udtryk for, at nu er de lovede ekstra fem mia. til de offentligt ansatte fremskaffet.
Beslutningen skaffer muligvis fred på Christiansborg hen over julen, men den slags kreativ bogføring skaber bestemt ikke ro blandt de offentlig ansatte. Risikoen for en stor konflikt på det offentlige område er desværre større end nogensinde.
Med venlig hilsen
Arne Pedersen
Aftaleforhandlingerne.
En ikke uvæsentlig detalje i det netop overståede valg er, at de partier, der op til valget lagt megen vægt på, at de offentligt ansattes lønninger skal øges betydeligt i forbindelse med forårets overenskomstforhandlinger, nu har flertal i folketinget. Det drejer sig om Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.
Helle Thorning-Schmidt står ifølge Politiken fast på, at de offentligt ansatte skal have bedre lønninger. Hun peger overfor statsministeren på, at der er flertal i Folketinget for at løfte lønningerne hos de offentligt ansatte.
Det er aftaleparterne og aftalepartene alene, der fordeler lønmidlerne i forbindelse med aftaleforhandlingerne, men det er meget positivt, at der tilsyneladende er politisk vilje til afsætte de fornødne midler til betydelige lønstigninger til de offentligt ansatte til foråret. Det er nok så spændende, om der er politisk mod til at bruge flertallet, så løfterne indfris.
