ArnesBlog

Nogle gange kræver det lidt arbejde at komme på ideer til blogindlæg, andre gange er det let. I dag hører til den sidste kategori. Jeg behøver blot at minde om, hvad jeg har sagt og skrevet før, og så lade de sidste par dages begivenheder tale for sig selv.

Tirsdag og onsdag skulle 30.000 folkeskoleelever have gennemført nationale test, men tekniske problemer gjorde, at det mislykkedes. Hvornår systemet kommer op at køre er lige nu uvist, men sker det ikke i dag (torsdag) kan der lægges 15.000 elever oven i de 30.000, og det samme fredag. De nationale test er nu kun obligatoriske i det omfang, systemet kan følge med. Det kan det tydeligvis ikke, så nu er det op til hver enkelt lærer at afgøre, om de enkelte elever skal gennemføre testene i år. Tænk engang, lærerne må selv vælge. Man tror jo næsten, det er 2001.

Jeg og Frie Skolers Lærerforening har siden ideen om nationale test blev født ved adskillige lejligheder argumenteret for, at testene er en dårlig ide både indholds- og administrationsmæssigt. Med de gentagne udsættelser af testene siden 2006 og denne uges tekniske problemer må det for selv den største testtilhænger være vanskeligt at argumentere mod det sidste. Den administrative testfiasko er total.

Hvad det indholdsmæssige angår, vil jeg gentage, hvad jeg på vegne af FSL’s hovedbestyrelse sagde i 2005, da jeg aflagde mundtlige beretning:

For få år siden havde såvel politikere som skolefolk kun skuldertræk til overs for de såkaldte nationale tests, som en del europæiske lande indførte fra slutningen af firserne. Denne centralt stramt styrede skoletænkning, som, selvom det var liberale regeringer, der indførte den, havde mindelser om det, der endnu tidligere foregik på den anden side af jerntæppet, skulle sikre, at alle elever havde en række fælles basale faglige kompetencer. (…)Problemet var blot, at erfaringen med den slags nationale tests viste, at undervisningen i stedet for at rette sig mod fagenes indhold i højere grad kom til at rette sig mod prøverne, således at man som skole og som lærer ikke risikerede en dårlig ranking. Disse tests gav ikke bedre skoler og dygtigere elever (…).

Det er oplagt at lave en vittig kobling mellem sammenligningen med lande som befandt sig øst for jerntæppet og de bureaukratiske problemer, vi har set de sidste par dage, men det skal ikke skygge for sagens alvor. Jeg har fra start været imod ideen om nationale test, men har samtidig kunnet konstatere, at nogle eksperter har været for. Blandt andet den engelske professor Peter Mortimore, der i 2003 var formand for den ekspertgruppe, som aflagde rapport om det danske undervisningssystem. Mortimore anbefalede nationale test, men kun til internt brug og evaluering, ikke til bred offentliggørelse. Tidligere på ugen i P1 Orientering gjorde Mortimore sin holdning særdeles klar med en indtrængende opfordring til den nye undervisningsminister om at bremse for offentliggørelsen af de nationale test, fordi offentliggørelsen i hans øjne vil gøre skade på den danske folkeskole. Jeg kan nære håb om, at regeringen lytter, men jeg kan også tvivle. I det tilfælde vil jeg igen citere fra, hvad jeg sagde i 2005:

Man må håbe, at mange af de frie skoler tager handsken op og viser, at det ikke er tests, men holdninger, emneundervisning, kreativitet og faglighed der er de vigtige grundpiller i opdragelsen af de unge mennesker, som skal overtage samfundet.

Venlig hilsen
Arne

De to hovedhistorier i pressen i går var nyhederne om, at der var landet en ladning vejsalt på havnen i Grenå, og at der skulle afholdes forældremøde for mødre på Holbergskolen i København. Der kunne i høj grad have været brug for vejsaltet i København, for man har da sjældent oplevet politikere som ”Bambi på isen” i en grad, som det var tilfældet i forbindelse med forældremødet på Holbergskolen.

Som et led i arbejdet med at styrke integrationen, havde man på Holbergskolen i København besluttet at indbyde mødre til et ekstra forældremøde. Pointen er, at det kan være svært at få nogle af mødrene i tale, når der både deltager fædre og mødre i forældremøderne. Skolen prøver på denne måde at finde alternative veje til at løse et kompliceret problem.

Politikere vil naturligvis gerne genvælges, så de har brug for at profilere sig så meget som muligt. Men når partiernes toppolitikere begynder at gøre et alternativt forældremøde til et samfundsproblem, så gør de sig selv til et problem.

At politikerne latterliggør sig selv, det er ærgerligt for dem, men at de bringer hele folkestyret i et komisk skær, det er ærgerligt for os alle sammen.

Venlig hilsen

Arne Pedersen

I sin nytårstale bekendtgjorde statsministeren, at der skulle ske et 360 graders eftersyn af folkeskolen. Det stod ikke klart, hvad eftersynet gik ud på. Blandt lærere og ledere i skolen har der været udbredt skepsis om projektet, ikke mindst på baggrund af, at regeringen allerede har gennemført 30 lovændringer i folkeskolen i de seneste år.

Lærere og ledere føler behov for arbejdsro og ikke serier af nye reformer. I offentligheden har der været udbredt undren over projektet. I nytårstalen lancerer statsministeren test i anden klasse, som allerede eksisterer. I den forløbne uge argumenterer han for offentliggørelse af test, som både undervisningsministeren og det andet regeringsparti, i hvert tilfælde indtil for nylig, var imod. Ingen har med andre ord rigtig vidst, hvad det hele går ud på. Indtil i går. Her kunne undervisningsminister Bertel Haarder i Politiken oplyse, at man ikke må…:

“…undervurdere betydningen af at have fået en ny statsminister. Det er statsministeren, som sætter retningen for regeringen. Den aktuelle debat viser, at der er en stigende nuanceforskel i forbindelse med statsministerskiftet. I retning af, at nu vil vi gerne detailstyre mindre og lytte mere til praktikerne. Vise de offentligt ansatte tillid. Lytte, når de siger, at de bruger for meget tid på at registrere og for lidt tid på borgerne. Det vil vi gerne lytte til, men til gengæld vil vi være sikre på, at borgerne bliver mere tilfredse, og at børnene lærer mere. Det er en ny melodi, som nu udvikles i dialog med omverdenen.”

Så fik Bertel Haarder sat det på plads. Og det glæder vi os da meget til.

Venlig hilsen
Arne

Ved starten af et nyt år er der tradition for at sætte overskrifter på det kommende års vigtige målsætninger. Statsministeren startede i sin nytårstale med at sætte meget fokus på udvikling af folkeskolen. Han taler om 360 graders eftersyn og læseprøver i 2. klasse. Det er fint, og held og lykke med det. I vores egen interne debat og i vores debat med skoleorganisationerne har udfordringerne i forbindelse med de kommende aftaleforhandlinger fyldt meget. Ikke mindst problemerne med løn og arbejdstid. Og det bliver afgjort store temaer i det kommende år.

Der er i mine øjne ingen tvivl om, at den store overskrift på skoleområdet i dette år hverken handler om pædagogik, løn, arbejdstid eller læseprøver for den sags skyld. Den store overskrift er arbejdsmiljøet.

Vores allervigtigste opgave er at arbejde for at skabe skoler, der er gode at arbejde på for børn og ansatte. Vi skal have vendt udviklingen med et stigende antal tidlige pensioneringer, krisehjælp, manglende tilstrømning til læreruddannelsen og så videre. Vi skal have udviklet arbejdsmiljøet på skoleområdet, så skolerne bliver landets bedste arbejdspladser.
Det bør være ambitionen.
Godt nytår

Venlig hilsen
Arne

2009 har været et godt år for foreningen. Vi har igen fået mange nye medlemmer. I forbindelse med optakten til overenskomstforhandlingerne har vi sat en række arbejdstidsforsøg i gang. I samme forbindelse er vi ved at opgøre lønstatistikkerne, så vi er klar til forårets medlemsdebatter om kravene til 2011.

Skolerne bliver udfordret af finanskrisen. Både i grundskolerne og efterskolerne mærker man, at økonomien trykker. Nogle skoler oplever vigende elevtilgang. Samtidig oprettes der mange nye skoler. Så der alt i alt er flere elever i de frie skoler end nogensinde før. Det er et lidt udfordrende paradoks.

Året har også været præget af en temmelig voldsom værdidebat om vores skoleform. Ikke mindst i perioden op til kommunalvalget. Det er ikke overraskende, at skoleformen bliver udfordret, når vi hele tiden vokser. Det bliver vores opgave, at argumentere for vores berettigelse og ikke mindst at vise i praksis, at de frie skoler et konstruktivt element i skoleverdenen.

Glædelig jul og godt nytår til alle medlemmer og samarbejdspartnere.

Venlig hilsen
Arne Pedersen

100 nye frie grundskoler – det er det forudseelige resultat, hvis politikerne – som forventet – lukker op mod 300 små folkeskoler i løbet af denne valgperiode. Men tøv lidt med at klappe. De mange nye frie skoler kan være en boomerang, som rammer os som fagforening og rammer sektoren. Kommunerne lukker skolerne, fordi de er små og urentable, og selv om forældrene får skolen til at løbe rundt, vil økonomien på den lille skole ofte være anstrengt.

Risikoen for os som fagforening kan blive, at skolerne presser løn- og arbejdstidsaftalerne for at få det hele til at hænge sammen. Risikoen for skoleformen ligger et andet sted. Sektoren har en udligningsordning, hvor tilskuddet til store og økonomisk stærke skoler reduceres for at støtte små og økonomisk svage skoler. En fin solidarisk ordning, men hvis mange små protestskoler forrykker balancen i sektoren, risikerer vi enten et opgør om udligningsordningen eller en situation med svag økonomi i både de store og små skoler.

Venlig hilsen
Arne

Skoleledere, forskere og kommunalpolitikere taler om, at op mod 300 folkeskoler lukkes i løbet af de næste fire år. Går det som vi plejer, svarer forældrene igen med at oprette 100 nye frie grundskoler. På sin vis er det jo en succeshistorie, men vores mål er ikke flere frie grundskoler. Vores mål er bedre frie skoler.

Frie skoler må ikke være fravalgsskoler – det skal være holdnings- og værdibaserede skolefællesskaber. Omvendt forstår jeg godt forældrene. Politikerne ønsker færre og større enheder, men det ønske deler forældrene ikke nødvendigvis, og derfor stemmer de med fødderne. De bruger deres frihed til at bevare en skole, som de mener fungerer godt. Forhåbentlig får det politikerne til at tænke sig om en ekstra gang, i stedet for hovedløst at lukke velfungerende lokale skoler.

Venlig hilsen
Arne

I dag (onsdag d.18/11) har jeg et debatindlæg i Berlingske Tidende. Indlægget er foranlediget af nogle artikler i Berlingske Tidende i fredags, hvor der bliver lavet nogle falske koblinger mellem de frie skoler og problemerne i de københavnske folkeskoler. Jeg begynder indlægget på følgende vis:

“En vellykket behandling kræver en god diagnose, det ved lægerne. Og det burde politikerne huske på. Gode politiske løsninger kræver nemlig også, at man forstår problemet skarpt og klart.
Og når man – som i fredagens Berlingske Tidende – beskriver de frie skoler som årsagen til og løsningen på de problemer, som de københavnske skoler har i øjeblikket, er diagnosen så forkert, at behandlingen gør mere skade end gavn.

Lad det være sagt med det samme: Der er problemer i de københavnske skoler.

Det er korrekt, at de familier, som sender deres børn på frie skoler, er socialt bedre stillet end den gennemsnitlige folkeskolefamilie. Også på de frie skoler er vi opmærksomme på den tendens, og de frie skoler har tilbudt politikerne dialog og samarbejde.

Men den skævhed skyldes ikke de frie skoler, og den hverken kan eller skal løses af dem”.

Læs hele debatindlægget i Berlingske Tidende her.

Venlig hilsen
Arne

Politiken skriver i dag om en meningsmåling, hvor der er spurgt til, hvorvidt Københavns Kommune bør tvangssprede eleverne på de københavnske skoler for i højere grad at få blandet ressourcemæssigt stærke og svage elever. I den forbindelse har de interviewet mig.

I interviewet bliver jeg blandt andet spurgt, hvad jeg ville synes om, at en privat skole blev pålagt at tage fem elever fra en folkeskole på Nørrebro. Her er mit svar:

”Vi vil gerne påtage os opgaven. Men det skal ikke ske gennem kommunal tvang. Sammensætningen af tosprogede på de frie skoler og kommunale skoler er stort set identisk. Vi har katolske skoler, hvor op mod halvdelen er tosprogede. Jeg så hellere, at Københavns Kommune rykkede rundt på eleverne og indgik frivillige aftaler med de frie skoler. I de fine villakvarterer finder du højst to-tre elever af anden etnisk herkomst på de kommunale skoler. De adskiller sig ikke fra de frie skoler.”

Og om hvorfor tvang ikke er en god ide, siger jeg:

”Tvang vil være dårligt både for de børn, det går ud over, og de skoler, der bliver det påtvunget. Meningen med frie skoler er netop, at de skal have frihed til at skabe deres egen skole religiøst, pædagogisk og holdningsmæssigt”.

Interviewet er endnu ikke på Politikens hjemmeside, så for at læse hele interviewet skal man have fat i papirudgaven.

Venlig hilsen

Arne

I Politiken i tirsdags kom Jan Andreasen, socialdemokratisk medlem af Københavns Borgerrepræsentation, med nye beskyldninger mod de frie skoler. I dag er mit svar i Politikens debatspalter. Og du kan også læse det neden for.

Venlig hilsen

Arne

De frie skoler deltager i integrationsarbejdet

Kære Jan Andreasen
Et retorisk spørgsmål: Er det sandt eller ikke sandt, at frie skoler stillede pladser til rådighed for tosprogede elever i Københavns Kommune? Er det sandt eller ikke sandt, at kommunen ikke har udnyttet de tilbudte pladser?

Det er sandt.

Jan Andreasen (JA) – Socialdemokraternes uddannelsesordfører i Københavns Borgerrepræsentation – kan mene, at de frie skoler tilbyder for få pladser, men det ændrer stadig intet ved det afgørende: Pladserne er der, men kommunen udnytter dem ikke. Eller sagt på en anden måde: De frie skoler viser vilje til at løse samfundsmæssige problemer – problemet ligger et andet sted.
Det ville være passende, at JA som politiker brugte sin energi på at sikre, at pladserne faktisk udnyttes i stedet for at skælde ud på alle mulige andre over, at de ikke gør noget. Det ville være en god ide at JA løser sine egne problemer, før han overfalder andre og kræver, at de løser deres.

Man skal kende en mand på hans gerninger, ikke hans ord. Ordene, dem er der mange af her. Og de er billige.

JA efterlyser dialog og ønsker, at de frie skoler tager en større del af det sociale ansvar.

Det gør de i høj grad.  Den store konference om Skoler på X og Tværs blev til på initiativ fra Dansk Friskoleforenings to-sprogsgruppe. Gruppen, som siden blev suppleret med medlemmer fra Frie Grundskolers Fællesråd, opstod, fordi en række forældre på skolerne var bekymrede over, at de private skoler ikke afspejlede det omgivende samfund, og derfor henvendte de sig til Københavns Kommune for at indlede en dialog. De første henvendelser til forvaltningen gav intet resultat. Først da en forældre på en friskole kontaktede Ritt Bjerregaard direkte, skete der noget, og det førte til den store konference i BellaCentret. Initiativet kom med andre ord fra de frie skoler.

Ideen om, at de frie skoler kunne stille et antal pladser til rådighed for to-sprogede elever, som kommunen så betalte for, fik fuld støtte fra skoleorganisationerne (se Politiken 7. april 2007). De frie skolers repræsentanter bakkede op.Men Københavns Kommune var ikke i stand til at fylde de (få) pladser op, som skolerne tilbød.

Bordings Friskole fik – som den eneste skole – to elever som et led i projektet, men de skaffede dem selv. Kommunen gjorde det ikke. Nørrebro Lille Skole bad gentagne gange kommunen om at henvise tosprogede elever til skolen, og forvaltningen kom på besøg for at lave aftaler. Men kommunen kom ikke med elever. Der var ingen. Skolen rykkede forvaltningen året efter, uden resultat. Så de frie skoler har altså vist vilje til at bidrage til integrationsarbejdet.

Sankt Ansgars Skole, som i dag har 50 % tosprogede elever valgte i en periode ikke at optage flere muslimske elever. Skolen havde på det tidspunkt 70 muslimske elever ud af 330 elever. Skolen tilkendegav i Kristeligt Dagblad, at man var glad for de muslimske elever, men at beslutningen var truffet for at sikre skolens katolske værdigrundlag. Det er vel ikke urimeligt, at en katolsk skole har et katolsk værdigrundlag?
Skolen ønskede en kvote – altså nøjagtig det samme, som JA ønsker, når han taler varmt for Århus-modellen om at sprede tosprogede elever på kommunens skoler.

Tilskudsprocenten er ikke og har aldrig været 87,5 %. Tilskudsprocenten fastsættes hvert år i forbindelse med finansloven. Den er i øjeblikket på 75 % Ved den nuværende tilskudslovs vedtagelse blev procenten fastsat til 72 % af den regnskabsopgjorte udgift pr. elev i folkeskolen.  Procenten har varieret lidt fra år til år. Den har aldrig været over 75 %. JA kan mene, at tilskuddet er for højt, men friskoleforældre betaler altså også skat, og har vel som alle andre krav på offentlige tilskud til deres børns uddannelse.

Kære Jan Andreasen. De frie skoler bidrager i høj grad til at løse sociale problemer og integrationsproblemer. De frie skoler optager alle slags børn fra alle samfundslag, men det er altså også holdningsskoler: pædagogisk, religiøst, værdimæssigt. Det er sådan set hele ideen med frie skoler.

Vi vil hellere en gerne i dialog, men sådan en skaber du ikke ved at råbe hadsk i alle retninger.

Vi har begge to inviteret hinanden ud i den virkelige verden. Lad os mødes i den og få en snak.