8. december offentliggjorde Politiken en undersøgelse, der viser, hvad vi sådan set godt var klar over på forhånd, at hver fjerde lærer er over 55 år. Med sådan en aldersprofil kan man imødese stor lærermangel i de kommende år. Der er kun to muligheder for at løse dette problem. De ældre lærere må motiveres til at blive på arbejdsmarkedet længere, end det er tilfældet nu. Og flere unge må motiveres til at blive lærere. Hvad det sidste angår, popper der er forskellige initiativer op. For eksempel kunne konservatorierne uddanne lærere, som er eksperter i musikundervisning eller som beskrevet i Jyllands-Posten 6. december, at Århus Universitet kunne uddanne lærere, som er eksperter i naturfag. Det er interessante overvejelser, løsningen er næppe diverse faglæreruddannelser. Vi har behov for en revideret læreruddannelse, der fokuserer i, at de unge bliver eksperter i at undervise.
Manglen på lærere er stor. Manglen på studerende på læreruddannelserne er større. Manglen på ansøgere til læreruddannelserne er kolossal. Vi står med andre ord over for betydelige udfordringer i forhold til at gøre det attraktivt at blive lærer. Derfor er forslaget fra Århus Universitet om at lave et forsøg med en læreruddannelse på fem år, der fører til en kandidatgrad, spændende og fremsynet.
Forslaget kombinerer det bedste ved de eksisterende læreuddannelser med den forskningsmæssige ekspertise, universiteterne råder over. Uddannelsen skal ikke opfattes som en konkurrent til de eksisterende læreruddannelser. Uddannelsen er et supplement til de eksisterende uddannelser, og den kan bruges til at give nogle erfaringer til, hvordan fremtidens læreruddannelser skal se ud.
Et rigtig godt initiativ.
Arne Pedersen
Aftaleforhandlingerne er i gang. De første forhandlingsmøder har været afholdt. Foreningens absolutte hovedkrav er en forbedring af lønsystemet. Vi stiller også krav om en anden arbejdstidsaftale, en såkaldt arbejdstidsaftale, der blandt andet skal sætte et maksimum på undervisningsforpligtelsen på grundskolerne og et maksimum på undervisningsforpligtelsen/tilsynsforpligtelsen på efterskolerne. På mange af grundskolerne har der siden 1993 været tradition for at indgå lokale akkordaftaler om arbejdstiden af et omfang, så man reelt har haft professionsaftaler. Derfor har en del i debatterne op til aftaleforhandlingerne stillet spørgsmålstegn ved, hvorfor det skulle være nødvendigt at lave en central professionsaftale. Foreningen har netop gennemført en undersøgelse blandt tillidsrepræsentanterne, hvor vi har undersøgt, hvordan arbejdstidsaftalen anvendes ude på skolerne. Her kan vi konstatere, at 80% af tillidsrepræsentanterne på grundskolerne svarer, at man har det, der svarer til en professionsaftale. Vi kan imidlertid også konstatere, at undervisningstimetallet på grundskoler er steget med 37 timer eller 49 lektioner i gennemsnit pr. lærer siden 2003. Det betyder, at der er betydeligt mindre tid pr. lektion at forberede sig i, og det betyder, at der afsættes færre ressourcer pr. lejrskoledag, at der er færre timer til efteruddannelse og at der i det hele taget er færre timer til øvrige opgaver ud over undervisning og forberedelse. Den udvikling medvirker til nedslidning og stress, og børnene får en ringere undervisning. Derfor skal vi have en aftale, der sætter et loft på undervisningstimetallet.
Venlig hilsen Arne Pedersen
På trods af, at der er en åbenlys mangel på lærere, der er uddannet i naturfag har kun ca. 200 ud af 3000 nye studerende i år valgt naturfag som linjefag. Det er rekordlavt. Det lave antal får endnu en gang ministeren til at overveje at lave læreruddannelsen om.
Samtidige er det daglig læsning i pressen, at der arbejdes med forslag til alternative læreruddannelser både på Århus Universitet og på Københavns Universitet.
Vi må her i landet efterhånden have europarekord i nye læreruddannelser. Det er i sig selv ikke noget problem, for det er altid en god ting at gøre noget godt bedre. Problemet har bare været, at læreruddannelserne i de sidste mange år har været karakteriseret af grundlæggende problemer på grund af for hurtige løsninger og for mange besparelser. Der har været for mange lektioner, der skulle gennemføres ved selvstudium, der har været for stort ambitionsniveau med for mange linjefag på for kort tid, der har været problemer med at tilrettelægge ordentlige praktikforløb. Hertil kommer udsigten til at læreruddannelsen ender brat uden de store muligheder for overbygningsuddannelser.
Alt sammen har medvirket til at lærerfaget har mistet status, og de unge enten falder fra lærerstudiet undervejs eller helt fravælger studiet.
Der er behov for en helt ny læreruddannelse gerne over fem år og på universitetsniveau, og der er behov for at satse massivt på efteruddannelse af de allerede uddannede lærere.
Repræsentantskabsmødet.
Undervisningsminister Bertel Haarder har desværre meldt afbud til repræsentantskabsmødet i år på grund af valget. Det er forståeligt, men ærgerligt ikke mindst i lyset af, at vi her kunne have haft lejlighed til at få en snak med ministeren om nogle af de problemstillinger, der presser sig på:
Lærernes status har i de senere år været stærkt for nedadgående ikke mindst fordi vi har oplevet en stor mistillid fra politikernes side til vores arbejde. En mistillid, der blandt andet er kommet til udtryk i en topstyring af skoleområdet, som ikke er set tidligere. En mistillid som giver sig udtryk i byger af love og regler der detailstyrer skolen og forvandler læreren fra at være selvstændig, professionel udøver af faget til at være en slags undervisningssergent.
Kontrollen kommer for eksempel til udtryk på efteruddannelsesområdet. Der er stort behov for efteruddannelse på frie grundskoler og efterskoler. Det er imidlertid et problem, at tilskuddene hertil i de senere år gives til meget specifikke og snævert beskreven formål i stedet for at være generelle tilskud, som skoleformen selv kan råde over. Konsekvensen er, at der ydes tilskud til efteruddannelse, som reelt ikke kan bruges. På grundskoleområdet har vi i de senere år måttet returnere tilskud til uddannelse af praktiklærere, fordi tilskuddet ikke kunne anvendes efter formålet.
Det samme sker efter al sandsynlighed med tilskuddet til diplomuddannelser i naturfag.
