ArnesBlog

Lørdag aften kulminerer den store Danmarks Indsamling til fordel for kvinder i Afrika og de nødstedte efter jordskælvet i Haiti. Mange frie skoler har engageret sig i dette vigtige projekt. Der laves arrangementer og indsamlingsaktiviteter af lærere og elever landet over. 16 efterskoler havde i sidste uge samlet 250.000 kr. ind. Vinde-Helsinge Efterskole stod alene for over 52.000 kr.. Frie Skolers Lærerforening støtter indsamlingen og sender 20.000 kr., og vi opfordrer alle til at bakke op om projektet.

Venlig hilsen
Arne

2009 har været et godt år for foreningen. Vi har igen fået mange nye medlemmer. I forbindelse med optakten til overenskomstforhandlingerne har vi sat en række arbejdstidsforsøg i gang. I samme forbindelse er vi ved at opgøre lønstatistikkerne, så vi er klar til forårets medlemsdebatter om kravene til 2011.

Skolerne bliver udfordret af finanskrisen. Både i grundskolerne og efterskolerne mærker man, at økonomien trykker. Nogle skoler oplever vigende elevtilgang. Samtidig oprettes der mange nye skoler. Så der alt i alt er flere elever i de frie skoler end nogensinde før. Det er et lidt udfordrende paradoks.

Året har også været præget af en temmelig voldsom værdidebat om vores skoleform. Ikke mindst i perioden op til kommunalvalget. Det er ikke overraskende, at skoleformen bliver udfordret, når vi hele tiden vokser. Det bliver vores opgave, at argumentere for vores berettigelse og ikke mindst at vise i praksis, at de frie skoler et konstruktivt element i skoleverdenen.

Glædelig jul og godt nytår til alle medlemmer og samarbejdspartnere.

Venlig hilsen
Arne Pedersen

100 nye frie grundskoler – det er det forudseelige resultat, hvis politikerne – som forventet – lukker op mod 300 små folkeskoler i løbet af denne valgperiode. Men tøv lidt med at klappe. De mange nye frie skoler kan være en boomerang, som rammer os som fagforening og rammer sektoren. Kommunerne lukker skolerne, fordi de er små og urentable, og selv om forældrene får skolen til at løbe rundt, vil økonomien på den lille skole ofte være anstrengt.

Risikoen for os som fagforening kan blive, at skolerne presser løn- og arbejdstidsaftalerne for at få det hele til at hænge sammen. Risikoen for skoleformen ligger et andet sted. Sektoren har en udligningsordning, hvor tilskuddet til store og økonomisk stærke skoler reduceres for at støtte små og økonomisk svage skoler. En fin solidarisk ordning, men hvis mange små protestskoler forrykker balancen i sektoren, risikerer vi enten et opgør om udligningsordningen eller en situation med svag økonomi i både de store og små skoler.

Venlig hilsen
Arne

Skoleledere, forskere og kommunalpolitikere taler om, at op mod 300 folkeskoler lukkes i løbet af de næste fire år. Går det som vi plejer, svarer forældrene igen med at oprette 100 nye frie grundskoler. På sin vis er det jo en succeshistorie, men vores mål er ikke flere frie grundskoler. Vores mål er bedre frie skoler.

Frie skoler må ikke være fravalgsskoler – det skal være holdnings- og værdibaserede skolefællesskaber. Omvendt forstår jeg godt forældrene. Politikerne ønsker færre og større enheder, men det ønske deler forældrene ikke nødvendigvis, og derfor stemmer de med fødderne. De bruger deres frihed til at bevare en skole, som de mener fungerer godt. Forhåbentlig får det politikerne til at tænke sig om en ekstra gang, i stedet for hovedløst at lukke velfungerende lokale skoler.

Venlig hilsen
Arne

I dag (onsdag d.18/11) har jeg et debatindlæg i Berlingske Tidende. Indlægget er foranlediget af nogle artikler i Berlingske Tidende i fredags, hvor der bliver lavet nogle falske koblinger mellem de frie skoler og problemerne i de københavnske folkeskoler. Jeg begynder indlægget på følgende vis:

“En vellykket behandling kræver en god diagnose, det ved lægerne. Og det burde politikerne huske på. Gode politiske løsninger kræver nemlig også, at man forstår problemet skarpt og klart.
Og når man – som i fredagens Berlingske Tidende – beskriver de frie skoler som årsagen til og løsningen på de problemer, som de københavnske skoler har i øjeblikket, er diagnosen så forkert, at behandlingen gør mere skade end gavn.

Lad det være sagt med det samme: Der er problemer i de københavnske skoler.

Det er korrekt, at de familier, som sender deres børn på frie skoler, er socialt bedre stillet end den gennemsnitlige folkeskolefamilie. Også på de frie skoler er vi opmærksomme på den tendens, og de frie skoler har tilbudt politikerne dialog og samarbejde.

Men den skævhed skyldes ikke de frie skoler, og den hverken kan eller skal løses af dem”.

Læs hele debatindlægget i Berlingske Tidende her.

Venlig hilsen
Arne

Politiken skriver i dag om en meningsmåling, hvor der er spurgt til, hvorvidt Københavns Kommune bør tvangssprede eleverne på de københavnske skoler for i højere grad at få blandet ressourcemæssigt stærke og svage elever. I den forbindelse har de interviewet mig.

I interviewet bliver jeg blandt andet spurgt, hvad jeg ville synes om, at en privat skole blev pålagt at tage fem elever fra en folkeskole på Nørrebro. Her er mit svar:

”Vi vil gerne påtage os opgaven. Men det skal ikke ske gennem kommunal tvang. Sammensætningen af tosprogede på de frie skoler og kommunale skoler er stort set identisk. Vi har katolske skoler, hvor op mod halvdelen er tosprogede. Jeg så hellere, at Københavns Kommune rykkede rundt på eleverne og indgik frivillige aftaler med de frie skoler. I de fine villakvarterer finder du højst to-tre elever af anden etnisk herkomst på de kommunale skoler. De adskiller sig ikke fra de frie skoler.”

Og om hvorfor tvang ikke er en god ide, siger jeg:

”Tvang vil være dårligt både for de børn, det går ud over, og de skoler, der bliver det påtvunget. Meningen med frie skoler er netop, at de skal have frihed til at skabe deres egen skole religiøst, pædagogisk og holdningsmæssigt”.

Interviewet er endnu ikke på Politikens hjemmeside, så for at læse hele interviewet skal man have fat i papirudgaven.

Venlig hilsen

Arne

Når der skal varmes op til aftaleforhandlinger, dukker der altid undersøgelse op, som fastslår, at lærere bruger overraskende lidt tid på at undervise børnene og meget tid på alt muligt andet. Sådan en undersøgelse udarbejdet af Rambøll  Management for Undervisningsministeriet blev da også formidlet af pressen i denne uge. Medierne tegner et billede af en hverdag, hvor lærerne underviser godt 14 timer om ugen.

Der skal imidlertid stor kreativitet og en del snilde til for at nå frem til et så lavt resultat. For selv om alle ved, at lærerne kun underviser i de 40 uger, hvor børnene  går i skole, fordeler Rambøll timerne ud over alle årets arbejdsuger. Simsalabim, så underviser lærerne 14 timer om ugen.

Et fantastisk regnestykke. Men vi underviser altså kun, når børnene går i skole. Problemet er, at læserne forestiller sig en skoleuge, hvor lærerne kun møder eleverne i 14 timer. Men sådan forholder det sig ikke. Regner man tallene om og fordeler dem på skoleugerne, viser det sig, at lærerne har over 22 lektioner med eleverne  – og det er pludselig noget helt andet. En lille ekstra grim detalje ved det billede, medierne tegner, er, at de også regner med det laveste tal, de kan finde. 14 timer er undervisning. Men medregner man ’Kontakt til elever og forældre’, ’Klasselærerfunktion’ og ’Møder med elever i vanskeligheder’ til, bliver tallet endnu højere.

Venlig hilsen

Arne Pedersen

I Politiken i tirsdags kom Jan Andreasen, socialdemokratisk medlem af Københavns Borgerrepræsentation, med nye beskyldninger mod de frie skoler. I dag er mit svar i Politikens debatspalter. Og du kan også læse det neden for.

Venlig hilsen

Arne

De frie skoler deltager i integrationsarbejdet

Kære Jan Andreasen
Et retorisk spørgsmål: Er det sandt eller ikke sandt, at frie skoler stillede pladser til rådighed for tosprogede elever i Københavns Kommune? Er det sandt eller ikke sandt, at kommunen ikke har udnyttet de tilbudte pladser?

Det er sandt.

Jan Andreasen (JA) – Socialdemokraternes uddannelsesordfører i Københavns Borgerrepræsentation – kan mene, at de frie skoler tilbyder for få pladser, men det ændrer stadig intet ved det afgørende: Pladserne er der, men kommunen udnytter dem ikke. Eller sagt på en anden måde: De frie skoler viser vilje til at løse samfundsmæssige problemer – problemet ligger et andet sted.
Det ville være passende, at JA som politiker brugte sin energi på at sikre, at pladserne faktisk udnyttes i stedet for at skælde ud på alle mulige andre over, at de ikke gør noget. Det ville være en god ide at JA løser sine egne problemer, før han overfalder andre og kræver, at de løser deres.

Man skal kende en mand på hans gerninger, ikke hans ord. Ordene, dem er der mange af her. Og de er billige.

JA efterlyser dialog og ønsker, at de frie skoler tager en større del af det sociale ansvar.

Det gør de i høj grad.  Den store konference om Skoler på X og Tværs blev til på initiativ fra Dansk Friskoleforenings to-sprogsgruppe. Gruppen, som siden blev suppleret med medlemmer fra Frie Grundskolers Fællesråd, opstod, fordi en række forældre på skolerne var bekymrede over, at de private skoler ikke afspejlede det omgivende samfund, og derfor henvendte de sig til Københavns Kommune for at indlede en dialog. De første henvendelser til forvaltningen gav intet resultat. Først da en forældre på en friskole kontaktede Ritt Bjerregaard direkte, skete der noget, og det førte til den store konference i BellaCentret. Initiativet kom med andre ord fra de frie skoler.

Ideen om, at de frie skoler kunne stille et antal pladser til rådighed for to-sprogede elever, som kommunen så betalte for, fik fuld støtte fra skoleorganisationerne (se Politiken 7. april 2007). De frie skolers repræsentanter bakkede op.Men Københavns Kommune var ikke i stand til at fylde de (få) pladser op, som skolerne tilbød.

Bordings Friskole fik – som den eneste skole – to elever som et led i projektet, men de skaffede dem selv. Kommunen gjorde det ikke. Nørrebro Lille Skole bad gentagne gange kommunen om at henvise tosprogede elever til skolen, og forvaltningen kom på besøg for at lave aftaler. Men kommunen kom ikke med elever. Der var ingen. Skolen rykkede forvaltningen året efter, uden resultat. Så de frie skoler har altså vist vilje til at bidrage til integrationsarbejdet.

Sankt Ansgars Skole, som i dag har 50 % tosprogede elever valgte i en periode ikke at optage flere muslimske elever. Skolen havde på det tidspunkt 70 muslimske elever ud af 330 elever. Skolen tilkendegav i Kristeligt Dagblad, at man var glad for de muslimske elever, men at beslutningen var truffet for at sikre skolens katolske værdigrundlag. Det er vel ikke urimeligt, at en katolsk skole har et katolsk værdigrundlag?
Skolen ønskede en kvote – altså nøjagtig det samme, som JA ønsker, når han taler varmt for Århus-modellen om at sprede tosprogede elever på kommunens skoler.

Tilskudsprocenten er ikke og har aldrig været 87,5 %. Tilskudsprocenten fastsættes hvert år i forbindelse med finansloven. Den er i øjeblikket på 75 % Ved den nuværende tilskudslovs vedtagelse blev procenten fastsat til 72 % af den regnskabsopgjorte udgift pr. elev i folkeskolen.  Procenten har varieret lidt fra år til år. Den har aldrig været over 75 %. JA kan mene, at tilskuddet er for højt, men friskoleforældre betaler altså også skat, og har vel som alle andre krav på offentlige tilskud til deres børns uddannelse.

Kære Jan Andreasen. De frie skoler bidrager i høj grad til at løse sociale problemer og integrationsproblemer. De frie skoler optager alle slags børn fra alle samfundslag, men det er altså også holdningsskoler: pædagogisk, religiøst, værdimæssigt. Det er sådan set hele ideen med frie skoler.

Vi vil hellere en gerne i dialog, men sådan en skaber du ikke ved at råbe hadsk i alle retninger.

Vi har begge to inviteret hinanden ud i den virkelige verden. Lad os mødes i den og få en snak.

I Politikens debatspalter i weekenden kom det socialdemokratiske medlem af Københavns Borgerrepræsentation, Jan Andreasen, med et hårdt angreb mod de Frie Skoler. I Politiken i dag (onsdag) svarer jeg tilbage på hans kritik. Mit indlæg fra Politiken er neden for:

Venlig hilsen

Arne

Læserbrev: Jan Andreasen skaber myter i stedet for løsninger

Jan Andreasen, Socialdemokraternes uddannelsesordfører i Københavns Borgerrepræsentation, kan ikke fordrage de frie skoler (se læserbrev i Politiken søndag). Det er en ærlig sag, ikke mindst for en politiker, der jo lever af at have synspunkter, så han også kan blive valgt næste gang.

Problemet opstår, når man er så forhippet på at blive set og hørt, at man slår om sig med faktuelt forkerte påstande, og det gør Jan Andreasen. Stort set alt, hvad han skriver, er forkert.

Kære Jan Andreasen, tilskuddet til de frie skoler er ikke 85%, men 72% af gennemsnitsudgiften til et barn i folkeskolen. Du kan mene, at det er for meget, men det vil koste det offentlige rundt regnet en milliard ekstra, hvis de børn, som i dag går i private skoler, i stedet valgte folkeskolen (jf. undersøgelsen ”Det offentliges udgifter til de frie grundskoler”). Så de private skoler løser også en økonomisk opgave for Københavns Kommune. Desuden betaler forældre til børn i frie skoler skat som alle andre, og de har dermed vel også krav på, at skatten er med til at finansiere deres børns skolegang.

Du hævder, at de frie skoler ikke lever op til deres samfundsansvar og vender ryggen til integrationsopgaven. Det ganske passer ikke. Initiativet til det store københavnske prestigeprojekt ”Skoler på tværs” kom fra de frie skoler og deres organisationer. De frie skoler søgte og skaffede pengene til den store konference, der blev holdt. Men kommunen var ikke i stand til at finde tosprogede elever til de frie skoler, som stillede pladser til rådighed. Ikke et eneste barn blev henvist til de frie skoler fra kommunen. De få tosprogede børn, der blev optaget, fandt skolerne selv. Hvis du er så interesseret, var det så ikke en ide at sikre, at kommunen gjorde sit, inden du skælder ud på andre? 

På landsplan går der procentvis lige så mange tosprogede i frie skoler som i kommunale skoler. Du hævder så, at eleverne er skævt fordelt på de frie skoler, der har mange muslimske skoler. Ja, men de er også skævt fordelt i kommuneskolerne. Der er københavnske kommuneskoler med over 90 procent tosprogede, og der er kommunale skoler inden for samme område med under en procent, viser en opgørelse fra din kommunes ungdomsforvaltning. Måske skulle du koncentrere dig om den udfordring, før du kaster dig over andres.

Samtidig skal jeg stilfærdigt pege på, er der heller ikke er synderlig forskel på forældrenes indtægt eller uddannelsesmæssige baggrund, når man sammenligner offentlige og private skoler. Forskellene inden for de private skolers rækker er større end forskellene mellem privat og offentlig skole (jf. undersøgelse fra Dansk Friskoleforening, se www.frieskoler.com).

Så der er ganske enkelt ikke belæg for, at de frie skoler ikke påtager sig en socialt ansvar.

Du nævner, at en katolsk skole på Nørrebro annoncerede med, at den ikke ville have flere muslimske elever. Der findes vist kun en katolsk skole på Nørrebro, nemlig Sankt Ansgar Skole (hvor halvdelen af eleverne er tosprogede). Skolen nægter, at den har haft en sådan annonce i avisen, og den avis, som ifølge dig offentliggjorde annoncen, kan heller ikke finde den. Hvor stammer dit citat fra?

I øvrigt kan jeg nævne, at den skole, du hænger ud, to dage før dit læserbrev stod i avisen deltog i en konference, som integrationsministeriet arrangerede, og her fortalte den katolske skole, hvor berigende det er at arbejde med muslimske og tosprogede elever.        

Jan Andreasen, du underviser i samfundsfag og historie. Hvad ville du sige til dine elever, hvis de afleverede opgaver med den kvalitet, som dine indlæg har?

Og så helt overordnet. Det grundskolesystem, vi har her i landet, er enestående. Vi har en fremragende folkeskole, og vi har retten til, at forældre laver frie skoler med offentlig støtte.  Den ret kan blandt andet bruges, hvis man har et andet religiøst, politisk eller pædagogisk syn på at lave skole, end flertallet har. På den måde er de grundtvig/koldske friskoler, de røde lilleskoler, de kristne skoler, de muslimske skoler opstået.  Og på den måde har frie skoler og folkeskolen i over 150 år gensidigt og inspireret og udviklet hinanden. Jan Andreasen skulle tage en tur ud af rådhuset og se lidt på, hvad der foregår i virkeligheden. Prøv en gang at tage ud på nogle af de nye muslimske skoler i København og glæd dig over, hvordan der også her laves fremragende integrationsarbejde.

I Politiken søndag gik Lene Espersen til angreb på muslimske friskoler. Hun udtalte blandt andet, at  det ”der foregår på en række af friskolerne, har ikke noget med Danmark at gøre”. Derudover gav hun udtryk for, at landets friskoler – herunder de arabiske og muslimske friskoler – skal under skærpet opsyn, at friskolelærere fremover skal leve op til de samme uddannelseskrav som lærere i folkeskolen, og at friskolerne skal have besøg af den lokale kommune mindst en gang om året for at sikre, at undervisningen i danske værdier bliver håndhævet.

Jeg er dybt uenig med Lene Espersen, og jeg synes, at hun bidrager til problemerne frem for at løse dem. Derfor satte jeg mig i søndags og skrev et åbent brev til hende, som i dag (18/8) kan læses på både Politikens og Jyllands-Postens debatsider. Og så kan du også læse det her:

Kære Lene Espersen.

Jeg har læst dine udtalelser i Politiken i søndags om muslimsk ekstremisme. Jeg kan ikke sige, at jeg er enig med dig. Og jeg synes, at du med dine udtalelser, gør dig selv til problemet og ikke til løsningen af de problemer, som du beskriver.

Det er selve demokratiets væsen, at der skal være frihed til at tro og mene andet end det, flertallet mener.  Vores skolesystem er et forbilledligt eksempel derpå. Vi har en 150 årig smuk tradition for, at vi ved siden af en god og velfungerende folkeskole har mulighed for at lave frie skoler, så de, der har et andet syn på tilværelsen, på skole og på pædagogik end flertallet, kan give deres børn en anderledes skolegang.

Den frie skoles pionerer for 150 år siden fik bøder og måtte gå i fængsel i kampen for retten til at lave fri skole. Også den gang var der i dele af samfundet en rædsel for, hvad den frie skoles forældre kunne finde på at putte ind i hovederne på børnene. Demokratiet vandt heldigvis. Folkeskolen og de frie skoler har siden med gensidig inspiration levet i harmoni med hinanden.

Selvfølgelig skal de muslimske friskoler, og alle andre frie skoler, rette sig efter landets love. Hvis ikke de gør det, så skal de lukkes. Så enkelt er det. Vi har allerede et godt og fintmasket tilsynssystem, som sikrer, at det der foregår på skolerne, lever op til gældende regler. Skal dette system forbedres, så lad os se på det. Det er der ingen i de frie, der vil protestere imod.  Jeg synes, at du skulle tage med mig ud og se, hvad der foregår på nogle af de skoler, som du sammenligner med Saudi-Arabien, i stedet for at råbe fra uvidenhedens tusmørke for et par mandaters skyld.

Ekstremisme af enhver art er en trussel for vores demokratiske samfund. Det er jeg helt enig med dig i. Men det er ikke den største trussel. Den største trussel er altid, når demokratiet bliver bange for sin egen skygge. Når demokratiet begynder at pille ved de basale frihedsrettigheder i en argumentation for at bevare friheden. Gør man det, så er man i fuld gang med at underminere det demokrati, man påstår, at man vil beskytte.

Og det er det du gør, ved at koble ekstremisme sammen med det at lave fri skole.

Med venlig hilsen

Arne Pedersen

Formand

Frie Skolers Lærerforening