Der er formentlig flere årsager til det store antal anmeldelser: Dels er reglerne for at oprette nye skoler strammet væsentligt i de senere år, hvilket betyder, at man bliver nødt til at være meget tidligt ude, hvis man går med planer om at oprette en ny skole. Dels er usikkerheden om den kommunale planlægning stor. Mange forældregrupper er usikre på, om deres lille skole i lokalsamfundet bliver lukket.  Derfor garderer man sig i god tid, så der i hvert fald er en mulighed for at oprette en fri skole.

Men der er meget langt fra en anmeldelse af en ny skole til, at den faktisk bliver en realitet. Langt de fleste af de anmeldte skoler bliver næppe oprettet. Samtidig skal man være opmærksom på, at der aldrig er lukket så mange frie skoler på en enkelt år, som i år. Der lukker stort set lige så mange skoler, som der åbnes nye.

Så altså, det store friskoleboom, som pressen beskriver; det findes næppe.

Venlig hilsen

Arne

Samtidig med de 65.000 børn er der omkring 2000 andre, der har deres første skoledag. Det er de nyuddannede lærere. Det er dem, der skal sørge for, at de 65.000 får et godt skoleliv. De 2000 nyuddannede lærere udgør kun 65 % af dem, der startede på læreruddannelsen. 35 % faldt fra undervejs. Det er et betydeligt større frafald, end for ti år siden. Går det som det plejer, vil mellem 15 og 20 procent af de 2000 nyuddannede lærere i løbet af få år, vælge at forlade lærergerningen og vælge et andet erhverv – hvis vi altså ikke bliver bedre til at passe på dem.

I løbet af de næste år kommer vi til at mangle flere tusinde lærere i skolen. Der vil være en risiko for, at en pæn den del af de 2000 nye lærere, der bliver i faget, kommer på førtidspension. Tal fra Lærernes Pension dokumenterer, at antallet af lærere på førtidspension er eksploderet. Tallet er på blot fem år steget fra 900 til mere end det dobbelte. Det er psykiske skader som depression og stress, der får tallet til at stige så voldsomt.

Der er mange grunde til, at ikke mindst nye lærere er under pres i disse år. Læreruddannelsen er ikke god nok. Den skal forbedres, så den tiltrækker langt flere, og så frafaldet mindskes. Læreruddannelsen skal gøres længere, og der skal ikke mindst ske forbedringer i praksisdelen, så de nye lærere ved, hvad det er for en virkelighed, de skal ud og undervise i. Der skal etableres bedre efteruddannelsestilbud, og så skal lovgiverne ikke mindst lade være med at spare uddannelsessystemet i stumper og stykker. Det er de lange politiske problemstillinger. Dem er der formentlig ingen, der forventer en løsning på inden for den første måned eller to.

Der er til gengæld al mulig grund til at forvente, at de 2000 nye læreres samarbejdspartnere: skoleledelserne, kollegerne og forældrene er opmærksomme på, at et godt afsæt i de første par måneder i arbejdslivet er forudsætningen for at få en tilfreds ansat, en velfungerende kollega og en dygtig lærer i mange år. Giv de nye lærere et ordentligt skema, luk dem ind i fællesskabet og vis overbærenhed. Kort sagt pas på de nye lærere i skolen. Så skal de til gengæld nok passe på de 65.000 børn og give dem et godt skoleliv. Til glæde for os alle sammen.

Venlig hilsen

Arne

PS: Ovenstående indlæg kunne i dag (4/8) også læses i Politikens spalter.

Regeringens genopretningspakke kommer til at ramme både efterskoler og grundskoler i et omfang, vi ikke har oplevet i mange år. Som om det ikke var nok, blev vi i forrige uge pålagt at spare yderligere én procent i indeværende finansår. Det er vist første gang i historien, at der et foretaget besparelser på allerede bevilgede tilskud.

Det bliver i lyset af disse besparelser og i lyset af den generelle økonomiske krise, at vi skal i gang med aftaleforhandlingerne til foråret.

Udfordringerne er mange og store, men de skal nu nok blive løst – når vi nu lige har haft sommerferie.

God ferie

Arne Pedersen

I en perfekt verden var sagen aldrig opstået, men når nu vi agerer i den uperfekte version, så glæder jeg mig over sejren. Og jeg mener, at den tjener til at understrege et par pointer.

For det første: Det betaler sig at være medlem af en fagforening. Hvis du nogle gange står med brevet fra betalingsservice i hånden og skal minde dig selv om, hvorfor du betaler kontingent til FSL, så er det her et eksempel på, hvad du får. Ud over det konstante arbejde med at forbedre vilkårene for lærerne på frie grundskoler og efterskoler, er vi der for dig, hvis du bliver klemt af din arbejdsgiver, og vi kan føre sager med ressourcer og ekspertise, som de færreste selv besidder. Vi tager de principielle sager, som ikke bare hjælper den enkelte, men som sætter eksempler for arbejdsgiverne og derfor hjælper alle medlemmer til et bedre arbejdsliv.

For det andet: Vi skriver 2010, men det halter stadig med ligebehandlingen. Den her sag var ikke unik, og jeg møder jævnligt arbejdsgivere, som ganske enkelt ikke tager ligebehandlingen alvorligt. Det er svært at forstå, men det er virkeligheden. Vi vil fortsætte med at bekæmpe diskriminationen, når vi møder den. For der vil givetvis komme flere sager, men sejren i sidste uge var et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Venlig hilsen

Arne

Den danske grundskoletradition er mere end 150 år gammel. Den bygger på den tænkning, at vi skal have én stor fælles folkeskole, som skal afspejle flertallets syn på skole, og så skal der være mulighed for at diverse mindretal, der har et andet religiøst, pædagogisk eller politisk syn på det at lave skole, kan gøre det. Det er en fantastisk smuk og demokratisk skoletænkning. De frie skoler er lidt billigere for samfundet end folkeskolen. De frie skoler er lidt dyrere for forældrene end folkeskolen. Det er helt fair.

Tal er altid taknemmelige. De virker så sande på papir. Når Andreasen og Olsen bruger statistik, der tager udgangspunkt i livet da morfar var ung for to generationer siden, kan udviklingen virke ganske voldsom. Det forholder sig imidlertid således, at de frie grundskoler kun er vokset ubetydeligt i de sidste tyve år. Omkring 1990 underviste vi i de frie skoler cirka 11 % af børnene, i dag underviser vi godt 13%. I København er andelen stort set uændret i 10-15 år. Endnu mere væsentligt er det, at det ikke er samfundets højst uddannede og mest indflydelsesrige, der har deres børn i frie skoler, som Andreasen og Olsen hævder. Der foreligger talrige undersøgelser, som godtgør at forældre i de frie skoler og i folkeskolen tjener stort set det samme, har stort set samme uddannelser og bor stort set på samme måde. Det er ligeledes godtgjort, at de frie skoler har stort set lige så mange børn, der modtager specialundervisning, som folkeskolen har. Endelig har vi lige så mange tosprogede elever, som folkeskolen har.

Det er ganske enkelt ikke korrekt, at de frie skoler skaber skævhed i samfundet. Vi er en ligeværdig del af et flot grundskolesystem. Vi er med til at styrke demokratiet og fællesskabet. Samtidig ønsker vi også en stærk og velfungerende folkeskole. Det har hele samfundet brug for. Men det får man altså ikke ved at skyde på de frie skoler. Vi laver skole for dem, der vil noget andet end folkeskolen.

Styrk folkeskolen. Lav verdens bedste folkeskole. Lav jeres egen fortælling. I vil få vores fulde opbakning.

Venlig hilsen

Arne Pedersen

PS: En forkortet udgave af ovenstående indlæg var i dag (25/5)at finde på Informations debatsider.

Lars Olsen angreb de frie skoler for ikke at tage tilstrækkeligt socialt og etnisk ansvar. Skolerne er socialt og etnisk skæve, sagde han.

Skidt med tallene. Vi mener, at han bruger dem forkert, men hans synspunkt møder stor politisk velvilje, så vi må tage det alvorligt – uanset hvad Danmarks Statistik fortæller. Og Lars Olsens var klar i mælet: I må hellere gøre noget ved den sociale skævhed nu, for ellers kommer politikerne efter jer. I bliver straffet, hvis I ikke løfter en større del af de sociale byrder, sagde han.

Dilemmaet dukkede op, da Lars Olsen blev spurgt, hvordan det kan være, at Københavns Kommune ikke har fundet tosprogede elever til de frie skoler, der tilbyder pladser.  Lars Olsen undrede sig selv over det, og derfor havde han stillet spørgsmålet til en ledende embedsmand. Svaret lød: ”Vi vil jo ikke lige frem jage eleverne væk fra folkeskolen”. Med andre ord: Kommunen ønsker ikke, at der kommer flere elever på de frie skoler. Eller med Lars Olsens egne ord: Kommunen spillede ikke med. Se, det er i sandhed et dilemma: Politikerne giver de frie skoler politiske bøllebank, hvis de ikke tager flere svage elever. Og politikerne gør, hvad de kan for at forhindre, at de får det.

Et tydeligt dilemma, men ikke enestående. Det netop udsendte ’Københavnermanifest 2010’, som blandt andre Lars Olsen har skrevet under på, kræver flere tosprogede i de frie skoler. Men det kræver også, at medarbejderne i kommunens børnehaver arbejder aktivt for at sluse børnene over i den lokale folkeskole. Folkene bag det kritiserer, at offentlige tilskud gør de frie skoler så billige, at det er for let at vælge folkeskolen fra. Og de kritiserer, at forældrebetalingen udelukker socialt svage fra at vælge skolerne.

Det er den virkelige fare for de frie skoler: Politisk ambivalens.

Den største trussel mod de frie skoler er de politisk modsatrettede signaler, som sendes. I tager for få elever. I tager for mange. Lad os hjælpe jer med at få flere tosprogede. Det vil vi ikke. I er for billige. I er for dyre.
Det er faren: Politisk tvetungeri.

Og løsningen? Der findes kun en virkelig løsning på problemet: Lav en rigtig god og stærk folkeskole. En attraktiv folkeskole er den bedste garanti for, de, der vælger frie skoler, gør det af holdningsmæssige grunde.  Det er columbusægget.

Venlig hilsen

Arne

Venlig hilsen
Arne Pedersen

Det reelle problem består i, at de sociale udgifter i kommunerne i de senere år er vokset meget betydeligt, samtidig med at kommunerne på grund af skattestoppet ikke har mulighed for at ”lukke hullet”. Det betyder, at kommunerne er tvunget til at lave forringelser af blandt andet folkeskolen ved at foretage afskedigelser. Skattestoppet er i færd med at underminere den folkeskole, som vi alle ønsker, skal være den bedste i verden.

Umiddelbart kunne man tro, at det vil være godt for de frie skoler, at folkeskolen har problemer. Det er på ingen måde tilfældet. Det kan godt være, at vi ”får flere kunder” i butikken. Men det er ikke og må aldrig blive vores målsætning. Vi skal være et pædagogisk alternativ til en god og velfungerende folkeskole. Vi har lige så meget brug for en god folkeskole, som resten af samfundet har.

Vi har behov for udvikling af folkeskolen, og det får vi ikke før skattestoppet er væk.

Venlig hilsen
Arne

Overvejelserne om arbejdstidsaftalen og ikke mindst spørgsmålet om en ny og mere gennemsigtig lønaftale fylder det meste af møderne. Men også spørgsmålet om de yngre lærere fylder meget i debatten. Alt for mange yngre lærere bliver mødt med skemaer med urimeligt mange lektioner. De får ikke megen hjælp til at finde fodfæste på den nye arbejdsplads, og der er mange eksempler på, at de unge lærere kaster håndklædet i ringen og vælger et andet erhverv. På møderne efterlyses tiltag, som kan hjælpe de unge kolleger i gang med det nye job på en fornuftig måde. Det er klart en problemstilling, som bør indgå i vore krav.

Venlig hilsen
Arne

Tirsdag og onsdag skulle 30.000 folkeskoleelever have gennemført nationale test, men tekniske problemer gjorde, at det mislykkedes. Hvornår systemet kommer op at køre er lige nu uvist, men sker det ikke i dag (torsdag) kan der lægges 15.000 elever oven i de 30.000, og det samme fredag. De nationale test er nu kun obligatoriske i det omfang, systemet kan følge med. Det kan det tydeligvis ikke, så nu er det op til hver enkelt lærer at afgøre, om de enkelte elever skal gennemføre testene i år. Tænk engang, lærerne må selv vælge. Man tror jo næsten, det er 2001.

Jeg og Frie Skolers Lærerforening har siden ideen om nationale test blev født ved adskillige lejligheder argumenteret for, at testene er en dårlig ide både indholds- og administrationsmæssigt. Med de gentagne udsættelser af testene siden 2006 og denne uges tekniske problemer må det for selv den største testtilhænger være vanskeligt at argumentere mod det sidste. Den administrative testfiasko er total.

Hvad det indholdsmæssige angår, vil jeg gentage, hvad jeg på vegne af FSL’s hovedbestyrelse sagde i 2005, da jeg aflagde mundtlige beretning:

For få år siden havde såvel politikere som skolefolk kun skuldertræk til overs for de såkaldte nationale tests, som en del europæiske lande indførte fra slutningen af firserne. Denne centralt stramt styrede skoletænkning, som, selvom det var liberale regeringer, der indførte den, havde mindelser om det, der endnu tidligere foregik på den anden side af jerntæppet, skulle sikre, at alle elever havde en række fælles basale faglige kompetencer. (…)Problemet var blot, at erfaringen med den slags nationale tests viste, at undervisningen i stedet for at rette sig mod fagenes indhold i højere grad kom til at rette sig mod prøverne, således at man som skole og som lærer ikke risikerede en dårlig ranking. Disse tests gav ikke bedre skoler og dygtigere elever (…).

Det er oplagt at lave en vittig kobling mellem sammenligningen med lande som befandt sig øst for jerntæppet og de bureaukratiske problemer, vi har set de sidste par dage, men det skal ikke skygge for sagens alvor. Jeg har fra start været imod ideen om nationale test, men har samtidig kunnet konstatere, at nogle eksperter har været for. Blandt andet den engelske professor Peter Mortimore, der i 2003 var formand for den ekspertgruppe, som aflagde rapport om det danske undervisningssystem. Mortimore anbefalede nationale test, men kun til internt brug og evaluering, ikke til bred offentliggørelse. Tidligere på ugen i P1 Orientering gjorde Mortimore sin holdning særdeles klar med en indtrængende opfordring til den nye undervisningsminister om at bremse for offentliggørelsen af de nationale test, fordi offentliggørelsen i hans øjne vil gøre skade på den danske folkeskole. Jeg kan nære håb om, at regeringen lytter, men jeg kan også tvivle. I det tilfælde vil jeg igen citere fra, hvad jeg sagde i 2005:

Man må håbe, at mange af de frie skoler tager handsken op og viser, at det ikke er tests, men holdninger, emneundervisning, kreativitet og faglighed der er de vigtige grundpiller i opdragelsen af de unge mennesker, som skal overtage samfundet.

Venlig hilsen
Arne