13 nye frie grundskoler er startet i år, 15 er anmeldt til start i 2009. I løbet af de sidste 10 år er der kommet omkring 80 nye grundskoler. Over årene har fordelingen af elever, der går på frie skoler i forhold til elever, der går i folkeskolen varieret meget. I de seneste 25 år har friskoledelen været stigende af mange forskellige grunde.
Er der ved at være for mange frie skoler? Nej, det er der ikke. I hvert tilfælde ikke, så længe vi fastholder den danske friskolemodel.
Den danske friskolemodel baserer sig på, at der ydes et offentligt tilskud på omkring 75%. Skolerne er selvejende institutioner, som ikke må udvinde profit. Skolerne er et pædagogisk, holdningsmæssigt alternativ til folkeskolen. På den måde er de frie skoler og folkeskolen gode alternativer til hinanden, som kan virke til gensidig inspiration og udvikling.
For mange vil vi først blive, hvis de frie skoler skulle udvikle sig i retning af den svenske model. Her betaler staten 100 %, der må ikke opskrives forældrebidrag og skolerne drives som kommercielle virksomheder. Der må gerne udvindes profit. En udvikling af den karakter vil være ødelæggende for både de frie skoler og folkeskolen. Det bærende element vil være økonomi og ikke pædagogik.
Så længe vi undgår en sådan McDonaldisering af grundskolen er der ingen problemer i, at der kommer flere frie skoler.
Arne Pedersen
Det er lidt svært at kommentere de enkelte kommentarer til mit seneste indlæg, idet vi er midt i de specielle forhandlinger. Generelt kan det siges, at CFU aftalen er en god aftale i den forstand, at den udmønter de største lønstigninger for de statsansatte, herunder lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved de frie skoler. Det er naturligvis aldrig godt nok, men det er dog store lønstigninger, der sikrer en pæn reallønsudvikling. Vores særlige problem er paralleliteten til folkeskolen. Det er uantageligt, at lærerene ved de frie skoler har en ringere løn, end kollegerne i folkeskolen, og det er et stort problem for vores skoleform. Det bliver vanskeligt at rekruttere nye lærere. Hvem vil lave det samme arbejde for en ringere løn?
Det er imidlertid et problem, der kun kan løses ved en kombination af, at vi får en bedre decentral lønudvikling og ved et godt resultat ved de specielle forhandlinger. Skolerne har et kæmpeansvar for at decentral løn indtil videre ikke har fungeret efter hensigten. Vi gør, hvad vi kan for at skaffe et godt forlig i løbet af weekenden. Vi skal have en ordentlig løn centralt, en ordentlig løn decentralt og en præcis plan for, hvordan vi sikrer parallelitet i fremtiden.
Arne Pedersen
Forud for valget stod politikerne i kø for at love de offentligt ansatte klækkelige lønforbedringer.
Forud for valget bevilgede regeringen 10 milliarder kroner i skattelettelser. Da de økonomiske vismænd i den forbindelse manede til forsigtighed, erklærede statsministeren, at så måtte økonomerne skrive lærebøgerne om.
Efter valget fremtryller de selv samme politikere fem milliarder kroner til de offentligt ansatte, som vi ville have fået under alle omstændigheder, og kalder det indfrielse af valgløfter. Statsmisteren siger med klar adresse til de offentligt ansatte i sin nytårstale, at ”Ingen har glæde af at stille for store krav”. Politikernes adfærd er både forargelig og utroværdig, men hvad værre er, så underminerer sådanne populistiske tiltag ”den danske model”, som er hele grundlaget det stabile og velfungerende arbejdsmarked, vi har haft i mange år. Politikerne skal holde fingrene fra aftaleforhandlingerne og respektere arbejdsmarkedet parter, ellers vil der være stor risiko for et langt mere ustabilt arbejdsmarked i fremtiden.
Torsdag 10. januar starter de specielle forhandlinger for de ansatte på de frie skoler. Disse forhandlinger vil i de kommende to måneder forløbe parallelt med CFU-forhandlingerne for alle staten ansatte. Målet med CFU-forhandlingerne er en betydelig højere løn for de offentligt ansatte. Målet for vore specielle forhandlinger er et velfungerende lønsystem på de frie skoler.
